USA's præsident Donald Trump. Det Hvide Hus den 16. februar.
USA's præsident Donald Trump. Det Hvide Hus den 16. februar. Foto: NICHOLAS KAMM

Trump-administrationen overvejer at mobilisere op mod 100.000 medlemmer af USA's nationalgarde for at pågribe papirløse indvandrere.

Det skriver nyhedsbureauet AP på Twitter.

Talsmanden for Det Hvide Hus, Sean Spicer, siger dog, at AP's oplysninger om at sætte Nationalgarden ind mod papirløse indvandrere er forkerte, skriver Reuters.

Torsdag meddelte præsident Donald Trump på en pressekonference, at han vil komme med et nyt dekret i næste uge, der skal beskytte USA's grænser.

USA-TRUMP/

Trump afslørede ikke nogen detaljer om, hvad den kommende ordre fra Det Ovale Værelse vil indeholde.

USA's justitsministerium oplyste torsdag, at præsidenten "i den nærmeste fremtid" agter at erstatte sit kontroversielle indrejseforbud med et nyt dekret, der er "væsentligt ændret".

Det er endnu uklart, om det er det kommende dekret, nyhedsbureauet AP har fået kendskab til.

Trumps signatur

/ritzau/

SMS

Hitter på Facebook