Avisen Independent erfarer, at politiet har fundet flere bomber i forbindelse med efterforskningen af eksplosionen i Manchester, hvor 22 blev dræbt. Her udløste den formodede gerningsmand 22-årige Salman Abedi ifølge politiet en bombe i forbindelse med en koncert med popstjernen Ariana Grande.

Efterfølgende har politiet gennemført flere ransagninger i sagen, og her skulle man altså være stødt på lignende bomber.

»Politi og sikkerhedsfolk har fundet sprængstoffer som kan klargøres til nært forestående angreb,« hedder det i Independents forsidehistorie i torsdagens avis.

Ifølge avisens unavngivne sikkerhedskilder er der samtidig en reel sandsynlighed for, at der fortsat er bomber, som endnu ikke er fundet.

Det er myndighedernes teori, at Abedi ikke var alene om angrebet, men var en del af et større netværk.

Samtidig er en sjette person anholdt efter bombeangrebet i byen, oplyser Greater Manchester Police.

'Status er, at seks mænd og en kvinde er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen og fortsat tilbageholdes for afhøring,' skriver Greater Manchester Police i en meddelelse kort før midnat:

Anholdelsen er sket i Nuneaton i Warwickshire øst for Birmingham, men det er uvist, hvilken relation den anholdte har til angrebet og de øvrige anholdte.

Det er den syvende anholdelse i Storbritannien i forbindelse med sagen. Der er også foretaget anholdelser i Tripoli.

Blandt de øvrige anholdte tæller Salam Abedi bror Ismail.

St. Ann's Square i Manchester den 24. maj. 
St. Ann's Square i Manchester den 24. maj.  Foto: ANDY RAIN
Vis mere

Herudover er hans lillebror Hashem samt hans far, Ramadan, blevet anholdt i Libyen.

I Wigan, der ligger vest for Manchester, blev en mand anholdt, da han bar en mistænkelig rød pakke.

Pakken er i mellemtiden ved at blive undersøgt. Øjenvidnet Connor Britton fortæller til BBC, at manden blev anholdt af såkaldte 'undercover' betjente, der var bevæbnede.

Tirsdag aften hævede Storbritannien det nationale trusselsniveau fra 'alvorligt' til 'kritisk' med meldingen om, at en nyt angreb kan være nært forestående. Samtidig har militæret fået grønt lys til at støtte politiet ved offentlige arrangementer.

Blomster og lys foran den britiske ambassade i Danmark efter angrebet i Manchester mandag, hvor 22 personer blev dræbt under en koncert.
Blomster og lys foran den britiske ambassade i Danmark efter angrebet i Manchester mandag, hvor 22 personer blev dræbt under en koncert. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere