Når Donald Trump den 20. januar bliver taget i ed som USA's nye præsident, så er det ikke kun i Det Hvide Hus, der er store skiftedag. Også på amerikanske ambassader rundt om i verden vil en stribe ambassadører skulle forlade deres stillinger og boliger. Men i denne omgang er skiftedagen noget anderledes end ved andre overgange mellem præsidenter. Og det kan få store konsekvenser for amerikansk diplomati.

Det skriver New York Times.

Det er ganske normalt, at en ny amerikansk præsident skifter forskellige ambassadører ud. Når det sker, er der normalt en overgangsperiode, hvor den nye ambassadør køres ind med hjælp fra det gamle diplomati. Men den overgangsperiode, som tidligere kommende præsidenter som Clinton, Bush og Obama har haft, bryder den kommende præsident Donald Trump med, når han indsættes. Og det er specielt, når det gælder politisk udpegede ambassadører, som præsident Obama har indsat.

Flere af USAs absolut vigtigste ambassadørstillinger i lande som Tyskland, Canada og Storbritannien er besat af personer, som Obama har valgt, da de eksempelvis har hjulpet præsidenten tidligere i det politiske liv - som det eksempelvis er tilfældet med den amerikanske ambassadør Rufus Gifford herhjemme, der har ført valgkamp for Obama.

Og det er disse ambassadører, som Obama specifikt har udpeget, der bliver tvunget til at tage afsked med deres embede præcis den 20. januar. Den ordre blev udstukket 23. december 2016. Og det betyder, at diplomaterne, modsat andre overgange, har under en måned såvel deres private som professionelle situation.

Men endnu værre kan det ifølge New York Times være, at USA i perioder på uger eller ligefrem måneder kan stå uden officiel repræsentation i vigtige allierede lande som netop Tyskland, Canada og Storbritannien.

De nye politisk udpegede ambassadører - som anses for anderledes end karriere-diplomater, der typisk forbliver i ambassadørroller rundt om i verden over skiftende amerikanske regeringer - skal nemlig godkendes af den amerikanske kongres, som det også er tilfældet med ministre i en kommende Trump-regering. Og det sker først efter den 20. januar, hvor Trump officielt indtræder i rollen som præsident.

Beslutningen vil potentielt efterlade det amerikanske diplomati i en sårbar position, fordi det f.eks. vil blive sværere at håndtere kriser lande i mellem.

New York Times hæfter sig også ved, at flere politisk udvalgte ambassadører - som avisen har kendskab til - lige nu er i en kamp for at få lov til at blive i de respektive lande indtil sommer, da flere har børn, som er midt i skoleåret, mens andre kæmper for så simple, men besværlige ting, som at få lov til at blive i værtslandet eller finde et nyt sted at bo med den korte deadline, som Trumps stab har dikteret.

Tidligere kommende præsidenter som Obama, Bush og Clinton har ifølge avisen givet diplomater lov til at blive længere end præsidentens indsættelsesdato, hvis der har været behov for det. Også fordi de dermed kan være med til at lette overgangen fra en diplomat til den næste.

Flere eksperter på området, som avisen har talt med, påpeger også, at de har svært ved at se en egentlig grund til beslutningen.

Professor Derek Shearer, der tidligere er amerikansk ambassadør til Finland, siger til avisen:

»Det føles som om, der er et element af trods og tilbagebetaling over det. Jeg kan ikke se et højere politisk motiv,« siger han.

New York Times beskriver i artiklen om sagen beslutningen fra Trumps side som værende den kommende præsidents måde at signalere, at han ønsker et hårdt brud med den udenrigspolitik, som præsident Obama har ført.

Der har da også været helt andre toner fra Donald Trump de seneste uger og måneder i forhold til eksempelvis Rusland og Kina, end man har set det under Obamas tid som præsident. Det kan du læse mere om i de forskellige artikler, du kan finde links til her i artiklen.

Donald Trump har ikke været ude og kommentere på beslutningen.