USA: En laboratorie-medarbejder fra det amerikanske center for sygdomskontrol frygtes smittet med den farlige ebola-virus.

Ifølge Reuters er medarbejderen blevet sat under observation på grund af hvad der ser ud til at være en fejlbehandling af en række smitteprøver.

Medarbejderen arbejdede mandag med ebola-prøver, som skulle være klassificeret som ufarlige, men som muligvis har indeholdt ebola-virus. Medarbejderen skal nu overvåges for tegn på infektion i 21 dage, oplyser myndighederne.

Ifølge en talskvinde fra det amerikanske center for sygdomskontrol er risikoen for, at medarbejderen er blevet smittet, dog stadig lav.

BNB