____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Undgå kaloriebomber som hamburgere og pomfritter. Sådan lyder budskabet på en intern hjemmeside for medarbejderne i gigant-fastfoodkæden McDonald's.

- Fastfood er hurtigt, billigt og et lettilgængeligt alternativ til hjemmelavet mad. Men mens det er bekvemt, når man lever et travlt liv, har fastfood typisk et højt indhold af kalorier, fedt, mættet fedt og kan gøre folk overvægtige, sagde en tekst på hjemmesiden, akkompagneret af et billede af en hamburger og nogle pomfritter.

Det skriver nbcnews.com.

Et andet billede viser et måltid bestående af en cheeseburger og nogle pomfritter med mærkatet "det usunde valg", mens en anden type burger-sandwich og en salat har fået mærkatet "det sundere valg".

Virksomheden har haft flere uheldige sager, og de omtalte indlæg er også blevet fjernet fra medarbejder-hjemmesiden efter mediernes interesse.

Ifølge NBC News forsvarede McDonald's sig i en officiel meddelelse. Her skrev de, at den noget mærkværdige omtale af produkter, der ligner noget, der bliver solgt på McDonald's, er taget ud af en kontekst. I meddelelsen nævnte de også, at de igennem de senere år har tilføjet sundere alternativer som havregrød, grillet kylling og frugt-smoothies.