McCain i offensiven i debat med Obama

McCain var i offensiven, da han og Obama mødtes til deres tredje og sidste debat inden USA's præsidentvalg.

USA's republikanske præsidentkandidat, John McCain, kæmpede intenst for at vende de dårlige meningsmålinger, da han i nat dansk tid mødtes til tredje og sidste debat med sin demokratiske modkandidat, Barack Obama.

De to kandidater lagde ud med at diskutere økonomi og forklare, hvorfor deres økonomiske plan var bedre end modstanderens.

Begge lovede omfattende tiltag for at hjælpe USA gennem finanskrisen og forbedre hverdagen for den enkelte amerikaner.

McCain gik fra starten i offensiven og angreb Obama for at ville gennemføre massive skattestigninger, hvis den demokratiske kandidat kommer til magten.

- Hvorfor vil du øge skatterne for nogen lige nu? Vi skal støtte virksomhederne, spurgte McCain.

Obama forsvarede sig og måtte flere gange gentage, at han vil sænke skatterne for langt de fleste amerikanere.

Med tre uger til præsidentvalget havde mange politiske eksperter erklæret debatten for McCains sidste chance for at hale ind på Obama, der har et forspring på omkring otte procentpoint i meningsmålingerne.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: