Henrettelsen af den dobbelte amerikanske morder Joseph Rudolph skulle have være overstået på ti minutter. Men istedet tog den næsten to timer.

Det skriver CNN.com

I mere end halvanden time gispede den amerikanske dødsfange således efter vejret. Han forsøgte ifølge sin advokat Dale Baich at kommunikere med fængselspersonalet i Florence, Arizona. Men istedet for ord kom kun skum ud ad munden på Joseph Rudolph, der i 1989 blev dømt for mordet på sin 29-årige forlovede og dennes far på 55.

Og efter henrettelsen sagde advokaten:

- Uanset, hvad folk så mener om dødsstraffen, så kan denne fremgangsmåde ikke være rigtig. Det er ydmygende og inhumant.

I det sidste års tid har de amerikanske dødsagange haft problemer med deres henrettelser. Således tog en henrettelse i staten Ohio for nylig næsten 40 minutter. Og forklaringen ligger bl.a. i manglen på et dansk-distribueret medikament, Nembutal. 

Den danske fabrikant Lundbeck har nedlagt forbud imod brugen af deres medicin, der egentlig er fremstillet til behandling af epilepsi-symtomer, i forbindelse med henrettelser. Og derfor forsøger de amerikanske dødskamre sig nu med andre og tydeligvis mindre effektive indsprøjtninger.

Allerede før sin henrettelse var Joseph Rudolph nervøs for den medicin, der skulle bruges i dødssprøjten. Det lykkedes via advokaten at få henrettelsen udsat i to timer. Men så løb appelmulighederne ud. Og morderen blev sprændt fast på briksen.