Adskillige mennesker meldes såret og døde i Indonesiens hovedstad, Jakarta, efter at en række eksplosioner har ramt byen. Landets præsident har bekræftet, at der er tale om et terrorangreb.

Uhyggelige scener udspillede sig i den indonesiske storby Jakarta tidlig torsdag morgen (dansk tid).

Mindst 17 personer, herunder en hollandsk FN-ansat og fem politifolk, meldes dræbt i angrebet, der fandt sted centralt i byen. Flere personer meldes også såret efter angrebet, som er overstået.

Indonesisk politi har nu været ude og fortælle, at terroristerne åbenbart forsøgte at efterligne terrorangrebet i Paris i november sidste år. Og samtidig skriver nyhedsbureauet AFP, at indonesisk politi har været ude og forklare, at angrebet sandsynligvis blev udført af en indonesisk organisation, der har bånd til Islamisk Stat.

Et større antal terrorister angreb centralt i byen, hvor flere eksplosioner blev observeret. Indonesisk politi kæmpede mod adskillige gerningsmænd i flere timer efter flere bomber blev sprunget på og omkring en Starbucks-café i et område med mange vestlige butikker.

Herunder kan du se en video af en eksplosion fra angrebet og politiets indsats mod terrorristerne

Al-Jazeera melder, at en hollandsk FN-ansat skulle være blandt de syv dræbte i angrebet.

En journalist fra den amerikanske tv-station ABC var tilstede under dele af politiets aktion mod terroristerne. Han kunne fortælle om skud og panik i byen. Han måtte også selv gemme sig bag en politibil for ikke at blive ramt.

Billederne fra Jakarta er i det hele taget meget dramatiske. Politiets aktion mod terroristerne fandt sted på åben gade, mens ligene efter angrebet lå i på jorden.

TIP OS: Er du i Jakarta? Så vil BT gerne høre fra dig. Skriv til 1929@bt.dk

Tidligere lød meldingen fra flere steder fra, at der skulle være tale om et IS-angreb, men nu har Indonesiens efterretningstjeneste været ude og sige, at der ingen tegn er på, at IS står bag angrebene, som har kostet syv personer livet.

Reuters rapporterede tidligere om tre eksplosioner. Ifølge avisen The Guardians oplysninger er der tale om seks eksplosioner, men det tal stiger løbende, da der hele tiden er nye eksplosioner. Enkelte nyhedsbureauer melder om helt op til ti eksplosioner.

Mediet Conflict News har tweetet en video, der angiveligt viser en af eksplosionerne i Jakarta nær ved Starbucks caféen.

Samme medie har tweetet et billede, der skulle stamme fra lokale medier, som angiveligt viser våben og eksplosiver fra angrebet på storbyen.

'Terror-handling'
Den indonesiske præsident, Joko Widodo, har ifølge nyhedsbureauet AFP været ude og kalde angrebet for 'en terrorhandling'.

Alle danskere opfordres til at udvise agtpågivenhed og holde sig fra offentlige pladser på grund af mulige terroranslag i Jakarta, skriver den danske ambassade i Indonesien på sin hjemmeside.

Den danske ambassadør i Indonesien, Casper Klynge, er på Twitter for at advare danskere i området.

En polititalsmand i Jakarta fortæller ifølge Sky News, at syv personer er blevet dræbt i angrebet. Fire af dem skulle være terrorister.

Det er i det hele taget ser det ud til at være et stort koordineret angreb, hvor mellem 10 og 15 personer er kørt til det centrale Jakarta på motorcykler med våben og bomber. Det oplyser Al-Jazeera.

Betjente og ukendte gerningsmænd skyder ifølge vidner mod hinanden ved en Starbucks-kaffebar, hvor flere eksplosion fandt sted, og sikkerhedsstyrker senere rykkede ind.

REUTERS/Beawiharta TPX IMAGES OF THE DAY
REUTERS/Beawiharta TPX IMAGES OF THE DAY Foto: BEAWIHARTA
Vis mere

»Starbucks-caféens vinduer er blæst ud. Jeg kan se tre døde mennesker på gaden. Der har været en pause i skyderiet, men en person er oppe på bygningens tag, og politiet sigter på ham med deres våben,« fortæller Reuters-fotografen.

Ifølge AP skal tre af angriberne have gået ind på Starbucks caféen, hvor de sprængte sig selv. Og seneste skal endnu en eksplosion være hørt fra en café ved siden af den ødelagte Starbucks.

Ifølge Reuters oplyser politiet i byen til Metro TV, at mellem 10 og 14 bevæbnede mænd er i skudkamp med betjente.

Eksplosionerne er tilsyneladende sket nær et indkøbscenter i byen. Det meddeler det lokale politi på Twitter. Yderligere en eksplosion har fundet sted nær et FN-kontor, der dog ikke er blevet beskadiget, skriver The Guardian.

AFP skriver, at eksplosionerne ifølge Jakartas politi stammer fra bomber. Mindst én af dem menes at være en selvmordsbombe.

»Der er tale om en bombe,« siger Anton Charliyan, talsmand for Indonesiens politi, til AFP.

Talsmanden advarer alle mod at nærme sig stedet, da politiet frygter, at der kan være flere bomber i området.

Den amerikanske ambassade i Indonesien advarer nu amerikanere mod at nærme sig centrale områder i storbyen.

Foto: Google Maps
Vis mere