Michael Nyqvist var tilknyttet Kungliga Dramatiska Teatern i Stockholm, men spillede også filmroller.

Stockholm. Den svenske stjerneskuespiller Michael Nyqvist er død efter en periode med sygdom, oplyser hans familie ifølge nyhedsbureauet NTB.

Han blev 56 år.

Nyqvist var tilknyttet Kungliga Dramatiska Teatern i Stockholm. Han spillede også roller i film og tv-serier.

Han er måske mest kendt for rollen som journalisten Mikael Blomkvist i filmtrilogien baseret på Stieg Larssons bøger.

De tre film har titlerne "Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt".

/ritzau/NTB