En indonesisk mand blev tirsdag fundet i live i en vulkansk sø to dage efter, at han styrtede ned med en helikopter.

Manden blev fundet nøgen og flydende i Lake Toba på det vestlige af øen Sumatra i Indonesien. Lokale medier omtaler manden som Fransiskus Subihardayan, og han var ved bevidsthed men meget svag, da han blev reddet i land og sendt direkte på hospitalet.

Den overlevende mand var en af fem mennesker på helikopteren af typen Eurocopter EC-130, da den styrtede under søndagens korte flyvning fra Samosir Island til byen Medan.

Helikopteren styrtede ned i Toba Lake:

»Manden blev fundet af flåden omkring klokken 13 lokal tid. Han svømmede ikke, men flød bare. Han blev fundet uden tøj, splitternøgen,« siger Hisar Majroe, talsmand for eftersøgnings- og redningsmandskabet, ifølge The Strait Times, til AFP.

Manden havde fortalt redningsmandskabet, at han var passager på den nedstyrtede helikopter, men han gik ikke i detaljer omkring styrtet på grund af hans tilstand.

Fransiskus Subihardayan, to andre passagerer, piloten og en ingeniør planlagde at hoppe ud af helikopteren, inden den styrtede. Det fortæller embedsmand Heronimus Guru til samme medie.

»Han sagde, at de alle fem planlagde at springe, og at de holdt sig oven vande ved at holde fast på vandhyacinter indtil klokken 23, men de blev herefter væk fra hinanden,« siger han.

Fransiskus Subihardayan blev fundet på en vulkansk sø efter at have drevet rundt i to dage efter et helikopterstyrt.
Fransiskus Subihardayan blev fundet på en vulkansk sø efter at have drevet rundt i to dage efter et helikopterstyrt. Foto: STR
Vis mere

Redningsmandskabet gik i gang, efter de fandt et helikoptersæde flyde rundt på søen. Man leder nu efter resten af den nedstyrtede helikopter og resten af personerne.

Lake Toba blev dannet efter et kæmpe udbrud for titusinder af år siden. Det er verdens største vulkanske sø, og turister fra både ind- og udland valfarter hvert år til seværdigheden.

Helikopterstyrtet er den seneste tragiske ulykke inden for den udsatte indonesiske luftfartsvæsen.