Kritikere har i mange år peget på, at for meget porno kan være usundt. Særligt for unge teenagere. Det er dog sjældent, mængden af Playboy-magasiner ligefrem får skylden for dødsfald.

I Japan er en 50-årig mand fundet død under en bunke pornoblade. Det skriver Asia Wire ifølge The Lad Bibel. Mandens samling bestod ifølge mediet af hele seks tons pornoblade.

Den 50-årige, der angiveligt er blevet knust af de mange frække magasiner, blev fundet af sin udlejer. Udlejeren havde undret sig over den manglende husleje, og da han gik ind i lejligheden, fandt han manden begravet under bladene.

På daværende tidspunkt har han angiveligt været død i seks måneder. Det er dog uklart, om manden døde af at blive fanget under pornosamlingen, eller om han døde af noget andet.

Den noget bizarre historie stammer fra en rengøringsassistent, der blev hyret til diskret at rydde lejligheden for pornografisk materiale.