Episoden fandt sted omkring klokken 03.00 natten til onsdag.
- Der er sket omfattende skader, og hvis der havde været personer inde i lokalerne, kunne de have mistet livet, men heldigvis var bygningen tom, siger Helena Ralmark, der er talskvinde for det lokale politi, til den netavisen VG Nett.
Et øjenvidne fortæller, at han så to sortklædte mænd på gerningsstedet, som stak af på en sort knallert.
To skudt ned på åben gade i Malmø
Bomben efterlod bygningen med et hul, ligesom lokalerne har lidt omfattende skader.
Området omkring bygningen er lige nu afspærret, mens politiets teknikere undersøger gerningsstedet.
Og det er ikke for sjov, at Malmø kaldes for nordens Chicago. Byen har gennem en længere periode været udsat for stribevis af skudepisoder og mord, og tirsdag var ingen undtagelse.
Kun få timer inden bombeangrebet - omkring klokken 19.00 - blev en 48-årig familiefar fundet skudt på en parkeringsplads i bydelen Fosievägen. Han er den sjette person, som gennem de seneste to måneder er blevet skudt og dræbt i den svenske by.
- Jeg hørte tre skud, og jeg så senere, at de bar en person ind i en ambulance, mens de gav ham hjertemassage. Nu er der fyldt med politi med automatvåben, fortalte et vide tirsdag aften til den svenske avis sydsvenskan.se
De mange uhyggelige episoder, som har hærget byen den seneste tid, har fået det svenske politi til at øge beredskabet i Malmø, ligesom man har tilkaldt en specialstyrke, der er specialister i at opklare grov organiseret kriminalitet






















