Malaysia kritiserer Sverige for Muhammed

Malaysias regering kritiserer svenske medier for at vise Muhammedtegninger og kræver, at den svenske regering griber ind over for medierne.

Regeringen i Malaysia kritiserer svenske medier for at genoptrykke kunstneren Lars Vilks karikaturtegning af profeten Muhammed, der vises som en hund.

Malaysias udenrigsminister, Anifah Aman, kræver, at den svenske regering griber ind over for svenske medier, samtidig med at han fordømmer genoptrykningen.

- En ansvarsløst handling, der er provokerende og stødende i sin karakter og derfor totalt uacceptabel, siger han.

Det islamiske parti PAS siger, at den vil arrangere demonstrationer og vil aflevere et protestbrev til den svenske ambassadør i Malaysia.

Helena Sångeland, Sveriges Ambassadør i Kuala Lumpur, siger, at der allerede torsdag var oplysninger om demonstrationer mod Sverige, men at intet skete.

Hun forventer, at eventuelle protester kommer ved fredagsbønnen i den kommende uge.

Svenske politikere afviser kritikken fra Malaysia.

- Udspillet er totalt uacceptabelt. Vi har ytringsfrihed og pressefrihed i vort land. Den her type af krav skal afvises kraftfuldt, siger Jan Björklund, leder af det liberale Folkpartiet.

/ritzau/AFP

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: