To mænd blev fredag frikendt for drabet på den 15-årige pige Scarlett Keeling, på en strand i Goa, Indien i 2008.

Samson D’Souza og Placido Carvalho var begge uskyldige i voldtægt og drabet på den 15-årige britiske skolepige, sagde dommere i Goa..

Scarlettes mor, Fione MacKeown, fortæller til avisen Guardian, at hun var helt knust efter fredagens dom, som kom efter års forsinkelser.

En dybt berørt Fiona MacKeown, mor til Scarlett Keeling, efter domsafsigelsen.
En dybt berørt Fiona MacKeown, mor til Scarlett Keeling, efter domsafsigelsen. Foto: INDRANIL MUKHERJEE
Vis mere

Der et nu op til Indien at anke dommen, men MacKeown er ikke sikker på, at hun har pengene eller styrken til at fortsætte det legale slagsmål.

»Jeg havde ingen forventninger. Jeg forsøgte at lade være, fordi jeg ikke ville blive skuffet. Jeg blev chokeret, fordi det hele skete så hurtigt.« udtalte hun til Guardian. Hun hørte ikke dommeren forkynde dommen, »med jeg vidste det, på alles reaktion«.

Scarlett Keelings krop blev fundet halvnøgen og forslået på den populære Anjuna-strand, på Goas nordlige halvdel, i februar 2008. Den 15-årige havde været til et Vatentines party, men resten af hendes familie var taget på udflugt.

Placido Carvalho (C), en af de to frikendte i sagen om voldtægt og drabet på Scarlett Keeling.
Placido Carvalho (C), en af de to frikendte i sagen om voldtægt og drabet på Scarlett Keeling. Foto: INDRANIL MUKHERJEE
Vis mere

I første omgang kaldte politiet hendes død for en drukneulykke. Men hendes mor insisterede på en ny obduktion. Her kom det frem, at der var spor af ecstasy, kokain og LSD i teenagerens krop. Det viste også 50 sår og skrammer, beviser på et sexoverfald, og endelig for lidt vand i hendes lunger, til at hun kunne være druknet.

Politiet arresterede to lokale mænd, Samson D'Souza, 30, og Placido Carvalho på 42 år, for mordet. Men begge mænd nægtede anklagerne.

Samson D'Souza, en af de to frikendte i sagen om voldtægt og drabet på Scarlett Keeling.
Samson D'Souza, en af de to frikendte i sagen om voldtægt og drabet på Scarlett Keeling. Foto: INDRANIL MUKHERJEE
Vis mere

»Der har aldrig været nogen retfærdighed for en turist, som bliver myrdet i dette land. Holdningen er, hvis du går ud om aftenen, iført shorts, så fortjener du at blive voldtaget og myrdet,« lød det fra Fione MacKeown.