Et stykke med bart? Ja, så gerne. Skal der også være noget at spise? De mest succesfulde restauranter i USA har servitricer klædt som Reeperbahn. Men det er ikke omkostningsfrit, viser ny forskning.
Selvfølgelige skulle de mødes der. Vi taler trods alt om mænd, der er så meget mænd, at de skal have store motorcykler og læderveste og revolvere og føre sig med en aura af røvfuld.
Så selvfølgelig skulle de mødes på Twin Peaks, som er en kæderestaurant, hvor servitricerne går iklædt næsten ingenting forneden og kun småting for oven, og hvor de åbenlyst – per kædepolitik – flirter med kunderne. Det er også et sted, hvor marketingsdirektøren for nylig formulerede samme kædepolitik sådan her:
»Mænd er simple skabninger, og man behøver ikke at gøre alverden for at få dem ind ad døren. Det kræver bare iskold øl, fjernsyn med sport og piger, som ser godt ud.«
Så 17. maj i år mødtes over 200 af de mest simple af de simple skabninger, nemlig rockere, på Twin Peaks i Waco i Texas, og i løbet af kort tid var ni døde, 18 sårede og 170 i fængsel.
Massakren er en historie for sig selv, men den satte fokus på, hvad der ind til nu har været et overset segment af den amerikanske restaurantbrance, nemlig de såkaldte »breastaurants,« som gør i balder, bryster og, nå, ja, mad.
For selv om samfundet bliver mindre og mindre mandedomineret – eller måske af samme grund – stortrives disse asylcentre for simple skabninger. I det seneste år har amerikanske restauranter generelt oplevet en omsætningstilbagegang på 0,4 pct., men breastauranterne er stormet frem med en fremgang på op mod 30 pct., oplyser Huffington Post.
80 pct. af kunderne er mænd, alle servitricerne er kvinder klædt i variationer over Reeperbahn, og hele konceptet er stereotyp-mand ned til navne og størrelser på fadøl. En journalist fra Bloomberg besøgte en Twin Peaks, og han beskrev, hvordan han skulle vælge mellem to typer øl - »En beskidt blondine« og »En fræk brunette« – og han skulle også vælge mellem to størrelser, »mandestørrelse« og »pigestørrelse.« Journalisten gjorde den fejl at vælge den sidste, og servitricen kvidrede: »Mener du virkelig det? Det er bare en lillebitte babyøl?« På den måde blev hans kønsskammet til at købe en »mandestørrelse« af »en beskidt blondine.«
»Jeg er manden her«
Det sælger. I 2011 var der 18 restauranter i Twin Peaks med en omsætning på 325 mio. kr.; nu er der 68 og en omsætning på 1,6 mia. kr., og der er ingen ende på væksten. Kæden vokser med 20-30 pct. om året, og som direktøren siger til Fox News:
»Det handler om at appellere mere til kundens ego end til hans mave,« og det indikerer kædens motto også:
»Twin Peaks handler om dig. Her er du the man.«
Et internt notat giver en ide om, hvordan Twin Peaks ser sin kunde. Websitet Thinkprogress kunne citere følgende fra en konsulentrapport, som fomulerede en Twin Peaks kundes selvforståelse:
»Jeg er manden her … jeg elsker frihed, bacon, hårdt arbejde og at give den én på skallen. Jeg elsker opmærksomhed fra smukke piger, og at mine venner kan se, hvordan pigerne giver mig opmærksomhed. Jeg fortjener at drikke iskolde øl og at se sport på tossen uden at blive bedt om at tænke...«
Og servitricerne ved, at de ikke kun er til pynt. De er der også til sex og flirt.
Hver morgen – inden de første kunder kommer – skal servitricerne hos Twin Peaks stille sig på række og geled, og så giver restaurantchefen dem »point for deres hår, makeup, slankhed og renligheden af deres uniform,« som Bloomberg skriver, og de får indprentet, at de skal kæle og fedte med kunderne, så de får dem til at bruge penge.
Depression og angst
Det er muligt, at kunderne misforstår det – 80 pct. af servitricerne siger, at de har haft problemer med »klamme mænd« – men det er en del af jobbet. Til gengæld kan de glæde sig over, at kunderne i breastauranterne som regel giver mere i drikkepenge, og det er typisk derfor, at kvinderne vælger at arbejde hos Twin Peaks i stedet for hos andre restauranter. Men pengene er ikke omkostningsfri, afslører en ny undersøgelse foretaget af forskere fra University of Tennessee.
Undersøgelsen er offentliggjort i den seneste udgave af Psychology of Women Quarterly, og den sammenligner den »seksuelle objektgørelse« hos 233 amerikanske servitricer. »Objektgørelse« vil sige, at kvinderne bliver frataget enhver anden værdi end sex, og problemet var især udbredt hos servitricer i breastauranter. De bliver solgt som sex og føler sig kun som sex, de fortæller om, hvordan mændene gramser på dem, beder dem om sex, tager billeder af dem uden samtykke og stalker dem, og servitricerne begynder med tiden at vende objektgørelsen indad. De skammer sig over deres krop, over bumser eller over, at de ikke er så slanke som Courtney ved bord 9, og de begynder at overveje at få brystoperationer og har en meget højere frekvens af depression og angst, fremgår det.
Hvad man skal gøre ved det? Forskerne giver ingen direkte forslag, men der er formentlig heller ikke meget at gøre. Succes er penge, og penge er konge, og nu knopskyder de amerikanske forstæder med breastauranter som Brick House, Bikinis og The Tilted Kilt, hvor servitricerne ifølge direktøren skal være klædt som »katolske skolepiger.« Der er nu over 700 forskellige breastauranter i USA med en samlet omsætning på omkring ti mia. kr.
Og så længe, der er nok mænd, som vil komme der, og så længe der er nok kvinder, som vil arbejde der, og så længe et bredt amerikansk segment synes, at det er helt fint, vil meget lidt ændre sig – hvis de simple skabninger undlader at blive alt for simple.
Efter rocker-massakren i Waco har Twin Peaks lukket sin lokale filial dér. Der gik simpelthen for meget mand i den.
