Mads Fuglede, onsdagskommentator i BT.
Mads Fuglede, onsdagskommentator i BT. Foto: Bax Lindhardt

De første skud er den nemme del af en konflikt. Det er det, der kommer bagefter, der er det svære. Men her i dagene efter angrebet på Bashar al-Assad ved vi stadig ikke, om Donald Trump har en strategi for, hvad der skal ske i Syrien. Og slet ikke, hvad man forestiller sig at gøre, hvis al-Assad fortsætter med at bruge kemiske våben.

Trump har selv forklaret, at angrebet var tænkt som et begrænset et af slagsen, og at det kom som et resultat af al-Assads brug af kemiske våben mod sin egen befolkning. Da Præsident Obama tilbage i 2013 overvejede at angribe al-Assad for en lignende forbrydelse, var Trump meget aktiv i debatten og advarede mod at blande sig i Syrien. Derfor var det heller ikke underligt for mange, at Trump igen gennem hele valgkampen i 2016 fastholdt synspunktet. Faktisk var borgerkrigen i Syrien et af de få områder, hvor Obama og Trump endte med at være helt enige.

BT debat

Hvorfor skiftede Trump mening og besluttede sig for at blande sig i borgerkrigen alligevel? Måske er svaret så simpelt, at Trump og Ivanka så billederne af ofrene og besluttede sig for et angreb. At der ikke findes en sammenhængende tanke bag ved reaktionen, men blot en impulsiv mand med adgang og råderet over verdens mest destruktive militærarsenal. Det er den version, som den amerikanske venstrefløj har omfavnet. Problemet for venstrefløjen er, at Trump har gjort det, som mange har skreget på i årevis, og at man simpelthen ikke kan få sig selv til at rose Trump, selv ikke når han gør det, man selv ville have gjort. Et andet problem er, at de måske har ret.

Der foreligger også den mulighed, at Trump har ændret sig. Når man betragter præsidentens mange kursændringer i forhold til det, han sagde i forbindelse med valgkampen, er det ikke en helt skør konstatering at sige, at Trumps verden begyndte på ny, da han blev præsident. Meget tyder på, at Trumps beslutning er det direkte resultat af, at chefstrategen Steve Bannon har tabt den interne magtkamp i administrationen til Trumps svigersøn, Jared Kushner, og er blevet sparket ud af det nationale sikkerhedsråd. Operationen i Syrien og måden, Trump forsvarede den på, ligner meget noget, forsvarsminister James Mattis og den sikkerhedspolitiske rådgiver H.R. McMaster ville foreslå.

jkhbjkyji87

Trump er ikke den første præsident, der ønsker at opdrage på diktatorer ved at lave et begrænset angreb på dem. I 1986 forsøgte Reagan at dræbe Libyens leder Gadaffi som straf for hans terroraktivitet. Gadaffi blev sikkert advaret om angrebet af den italienske statsminister og undslap med nød og næppe, men forstod budskabet og opførte sig meget pænere i årene, der kom. Både Gadaffi og USA havde lært deres lektie. Gadaffi, at man ikke ustraffet trodser USA, og amerikanerne lærte, hvilken type allierede italienerne er. Operationen i 1986 var alt det, folk som Mattis og McMaster elsker. Den var afsluttet og skabte ro hos mange af de mest åndssvage despoter i verden.

Ser man på de forskellige grunde til, at Trump har skiftet kurs i Syrien, må man håbe, at det er på grund af McMasters og Mattis. Alternativet er for skræmmende.

SMS

Hitter på Facebook