SKOTLAND: 53 procent af de skotske vælgere vil stemme nej til løsrivelse fra England. Det viser en meningsmåling foretaget for avisen Daily Record, skriver Reuters.

47 procent vil ifølge målingen stemme ja til løsrivelse. Den britiske premierminister David Cameron bønfaldt onsdag skotterne om ikke at rive nationen fra hinanden.

»Jeg ville blive sønderknust, hvis denne familie af nationer bliver revet fra hinanden,« sagde Cameron onsdag under et besøg i Edinburgh.

Skotterne skal stemme om Skotlands fremtidige status 18. september.

BNB/Reuters