Tyskland er ramt af uvejr. Tidligere lørdag var der rapporter om uvejr i Paris med tilskadekomne efter lyn.

Frankfurt: Et lyn, der har ramt en fodboldbane i Tyskland, sårer 35 personer, heraf tre alvorligt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der har været meldinger om uvejr i det sydvestlige og centrale Tyskland.

Fodboldbanen, der er ramt af lynet, ligger i det vestlige Tyskland.

Nogle få timer forinden slog et lyn ned i en park i den franske hovedstad Paris, og her meldes 11 såret, heraf seks meget alvorligt. De fleste kvæstede i Paris er børn.

/ritzau/