Klokken 01.21 dansk tid 8. marts sidste år lød der et »ping«, da en satellitmodtager fra firmaet Inmarsat modtog data om kurs, højde og fart fra Malaysia Airlines Flight M370.

Klokken 02.15 forsvandt flyet, en Boeing 777, fra militærets radar, og det skulle blive det sidste, verden hørte fra MH370, de 227 passagerer og de 12 besætningsmedlemmer, der var på vej fra den malaysiske hovedstad, Kualu Lumpur, til Kinas hovedstad, Beijing.

Trods en eftersøgning med et priskilt, der løber op i et trecifret milliontal, en intens og verdensomspændende politiefterforskning og uddelt opmærksomhed fra verdens fly- og havarieksperter er der et år senere forsat ikke nogen, der kan levere et kvalificeret bud på, hvad der er sket med flyet.

Hans Christian Stigaard, ekspert i flysikkerhed og mangeårig trafikchef i Københavns Lufthavn, er ikke bange for at kalde flyets forsvinden for den størst gåde i luftfartens historie.

»Det er simpelthen noget af det mest usædvanlige, luftfartsverdenen har oplevet. Vi skal helt tilbage til 30erne for at finde en lignende hændelse. Her forsvandt et fly over Arktis, og her kan vi trods alt regne ud, at det nok befinder sig under isen. Med det satellitudstyr vi har i dag, er det simpelthen uforklarligt, at flyet ikke er blevet fundet,« siger han.

Det er meget få brikker, det er lykkedes myndighederne at samle i det puslespil, som det forsvundne fly udgør. Det er sikkert, at flyet sidst er set over Det Sydkinesiske Hav, og at flyet hverken befandt sig i en højde eller i et uvejr, der kan forklare dets pludselig forsvinden.

»Fly, der er i luften på det tidspunkt under en flyvning, styrter ikke bare ned. Det er en ekstremt usædvanlig hændelse,« har Paul Hayes, ekspert i flysikkerhed hos konsulentvirksomheden Flightglobal Ascend, sagt til nyhedsbureauet Reuters.

Dette kort viser det seneste område vest for Australien, hvor man har søgt intenst efter MH370.
Dette kort viser det seneste område vest for Australien, hvor man har søgt intenst efter MH370. Foto: ALAN PORRITT
Vis mere

Undervejs i efterforskningen har myndighederne flere gange rettet projektøren mod flyets kaptajn, den 53-årige Zaharie Ahmad Shah.

Det har især pådraget sig ordensmagtens opmærksomhed, at kaptajnen stort set ikke havde lavet én eneste aftale i tiden efter, at flyet skulle være landet 8. marts, samt at han havde programmeret flere lange, simulerede flyveture over den sydlige del af Det Indiske Ocean ind på en avanceret flysimulator, som blev fundet i hans hjem.

En af teorierne har lydt, at det var en selvmordsmission, kaptajnen begav sig ud på.

De mange spørgsmål holder fortsat konspirationsteoretikere vågne verden over. En af de teorier, der går igen, er, at Malaysia selv har skudt flyet ned. Den version har også vundet gehør hos Hans Christian Stigaard.

»Når der går så lang tid, uden at der kommer svar, så virker det som om, at der er nogen, der ved mere, end de foregiver. Og mange er af den opfattelse, at flyet var blevet hijacket og var på vej tilbage mod Kuala Lumpur, hvor det skulle bruges til at flyve ind i Petronas-tårnene, og at det så blev skudt ned af det malaysiske luftvåben,« siger Hans Christian Stigaard, inden han med det samme selv opridser svagheden ved den teori:

»Det ville være historiens største cover-up, hvor rigtig mange mennesker har holdt deres mund. Det taler imod.«

Petronas Twin Towers i Kuala Lumpur, Malaysia.
Petronas Twin Towers i Kuala Lumpur, Malaysia. Foto: BAZUKI MUHAMMAD
Vis mere

Mens eftersøgningen af flyet, der de seneste måneder har været koncentreret til en bestemt del af Det Indiske Ocean, synes at slutte snart, rejser det spørgsmålet om, om der nogensinde kommer et svar.

»Jeg er nok den naive type, der tror på, at sandheden kommer frem. Spørgsmålet er hvornår. Det er ikke til at vide,« siger Hans Christian Stigaard.