Los Angeles stemmer om porno-kondomer

Beboerne i Los Angeles skal til stemmeurnerne for at afgøre, om pornoskuespillere skal bruge kondom.

Et forslag, som tvinger pornoskuespillere i Los Angeles til at bruge kondom, kommer med på stemmesedlerne i den amerikanske storby, når der i juni er primærvalg forud for præsidentvalget i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er nemlig lykkedes for Aids Healthcare Foundation, der kæmper for at stoppe udbredelsen af Aids, at samle mere end 71.000 underskrifter for forslaget.

Det er langt over de 41.000 underskrifter, der var krævet for at få forslaget til en folkeafstemning.

- Der er tusindvis af smittede i branchen, siger Michael Weinstein, præsident for organisationen.

USA's næststørste by er hjemsted for en pornoindustri med omsætning i milliardklassen. Sundhedspersonale siger, at branchen er årsag til udbredelse af kønssygdomme.

Weinstein sammenligner forslaget med andre offentlige sundhedslove - som for eksempel love, der regulerer prostitution og offentlig rygning.

I andre stater er der allerede lovgivning på området.

Arbejdstilsynet i Californien har tidligere givet bøder til pornoproducenter, fordi deres ansatte ikke bruger kondom under optagelserne.

Det er blandt andet selskabet Hustler, som har fået en bøde. Hustlers grundlægger, den berømte og berygtede Larry Flynt, har tidligere udtalt, at folk ikke gider se porno, hvor aktørerne bruger kondom.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: