Billeder af en stor, hvid monster-lignende skabning, der er vasket op på en strand i Philippinerne, er gået viralt på  sociale medier.

Lokale kan ses posere og tage selfies ved siden af det mystiske væsen på stranden i Cagdianao på Dinagat-øerne, skriver the Sun.

Resterne af dyret, der er omkring fem meter langt, er i en temmelig fremskreden tilstand af nedbrydning.

Efter et kraftigt jordskælv ramte det sydlige Philippinerne i sidste uge, er flere usædvanlige 'havuhyrer' vasket op på standene.

Det har fået folk til at spekulere på, om de mystiske 'havuhyrer' er i stand til at forudsige pludselige hændelser, som jordskælv.

Den lille dreng står ved siden af det store 'monster' på Cagdianao-stranden.
Den lille dreng står ved siden af det store 'monster' på Cagdianao-stranden.
Vis mere

Nogle spekulerer på, om det kan være resterne af en søko, en såkaldt dugong, der er et middelstort marine-dyr, som er blevet jagtet næsten til udryddelse.

Ifølge Dailymail har en videnskabsmand dog fundet svaret: Det er resterne af en hval på seks meter, der har været død i omkring to uger.

Hvalen er formentlig blevet ramt af et skib, og den vejede omkring 2000 kilo.

Fundene af de seneste 'havuhyrer', følger fundene af flere sjældne dyr, som de oarfish, der pludselig dukkede op fra det dybe hav. De lever normalt på 100 meters dybde.

Indbyggere på Mindanaos nordlige kyst fandt flere af de ca 10 meter lange fisk i dagene efter et jordskælv med en styrke på 6,7, som dræbte seks mennesker og sårede 120. Fundene på Philippinernes strande er blot de seneste bizarre oplevelser. For nylig blev indbyggerne i New Zealand advaret mod eksploderende hvaler.