Loft i teater styrtede ned: 81 frygtes kvæstet

81 mennesker frygtes kvæstet, efter et loft torsdag aften faldt ned i teater i London

Midt under en forestilling styrtede taget sammen i Apollo Theatre i Englands hovedstad London. Flere personer menes at være fanget under resterne af det sammenstyrtede tag, og 81 mennesker er angiveligt blevet såret. Fem af disse alvorligt.

ER DU PÅ MOBILEN, SÅ SE MED HER

Det oplyser London Ambulance Service til det engelske nyhedsmedie Sky News.

Flere brandbiler og ambulancer hastede efterfølgende til teatret, hvor øjenvidner beretter, at flere er flygtet blødende ud fra teatret og andre med støv og snavs på sig. En talsmand fortæller, at der var 'omkring 700' publikummer til stede under forestillingen, da dele af loftet pludselig styrtede sammen.

Er du i området eller har du billederne derfra, så tip BT på 1929@bt.dk

En talsmand har bekræftet sammenstyrtningen over for Sky News.

- Der er melding om en sammenstyrtning i bygningen, og det menes, at nogle personer er blevet såret under kollapset, sagde talsmanden.

Et øjenvidne til ulykken er Martin Bostock, der var i teatret med sin familie for at se stykket 'Curious Incident Of The Dog in the Night-Time' - på dansk: 'Den mystiske sag om hunden i natten'.
 
- Jeg tror, at en del af balkonen faldt ned. Først troede vi, at det var en del af stykket. Det var meget dramatisk, fortæller Martin Bostock til Sky News.

ER DU PÅ MOBILEN, SÅ SE MED HER

Læs også: