Bare to år efter løven Cecil blev dræbt af en trofæjæger, er hans ældste søn kommet af dage på samme måde.

Dyrebekyttelsesfolk i Zimbabwe kan bekræfte, at Cecils søn er død; fatalt skudt under en jagt. Det skriver australske News.

Gruppen der kalder sig 'Venner af Hwange Trusten', sagde torsdag på Facebook, af den seks-årige Xanda er blevet dræbt under en 'legal trofæ-jagt' for flere dage siden.

Xanda, der var udstyret med en GPS-sender, blev dræbt uden for nationalparken Hwange.

En anden gruppe hævder, at Xanda blev dræbt af en professionel jæger fra Zimbabwe.

Researcheren Andrew Loveridge hævder, at den mand, som skød Xanda, var en af 'de gode' gutter. Han beskriver jægeren som etisk korrekt, da han straks afleverede GPS-båndet og fortalte, hvad der var sket.

»Jagten var legal og Xanda var over seks år gammel, så alt skete inden for rammerne,« sagde Andrew Loveridge.

Da Xanda var over seks år gammel, var det et legalt bytte for storvildtjægere. De kan gå på jagt i flere lande i det sydlige Afrika.

Sydafrika, Namibia og Zimbabwe udsteder gerne tilladelser til at dræbe dyr, der er ud over avlsalderen.

Den praksis gælder dog ikke i Zimbabwes nationalparker.

Her er manden, Walter Palmer, fotograferer i juli måned i Bloomington, Minnesota, USA.
Her er manden, Walter Palmer, fotograferer i juli måned i Bloomington, Minnesota, USA. Foto: ERIC MILLER
Vis mere

Faderen til den dræbte Xanda, løven Cecil, blev i 2015 skudt af den amerikanske trofæjæger og tandlæge, Walter Palmer. Han lokkede ham ud af nationalparken Hwange med et ådsel som lokkemiddel, inden han skød ham med bue og pil.

Zimbabwe beskrev drabet som illegalt, men fulgte det aldrig op med en anklage mod Palmer.

Han blev dog noget rystet over al dem medieomtale drabet gav, så han lukkede sin tandlægeklinik i længere tid.

Der var voldsomme protester uden for tandlægeklinikken i Bloomington, Minnesota, USA, efter at Walter Palmer erkendte at have skudt Cecil.
Der var voldsomme protester uden for tandlægeklinikken i Bloomington, Minnesota, USA, efter at Walter Palmer erkendte at have skudt Cecil. Foto: Adam Bettcher
Vis mere