Vroom! Det er ikke for tøsedrenge at overvære fly lande på den caribiske ø Sint Maarten. Landingsbanen ligger lige ud til stranden, og trods advarsler om jetstrøm og lav flyvehøjde står der hver dag vovehalse og amatørfotografer parat til at få den ultimative oplevelse.
»Wow! Nøjj! Sejt!«
En lille gruppe foto-nørder er samlet på den smalle stribe sand ved Maho Beach på den hollandske side af den caribiske ø Sint Maarten/St.Martin. De er ikke kommet for at fotografere det turkise hav eller de svajende palmer, og selv om de ganske vist stirrer op i den blå himmel, er det ikke for at beundre den.
For lige på den anden side af den to-sporede vej, som løber langs stranden, ligger landingsbanen til Princess Juliana International Airport, en bane, der er bare 2.180 meter lang, hvorfor både små propelmaskiner og store jetfly lavt henover stranden og vejen – og dermed også hovederne på de mange nysgerrige.
Det skorter ikke på advarsler fra myndighedernes side med »Danger«-skilte og tydelige illustrationer af, hvor farlig jet-strømmen kan være, ligesom der er sat dobbelt hegn med pigtråd op ind til landingsbanen, men det afholder ikke foto- og flyentusiaster fra at løbe risikoen.
Det er en sport at høre drønet fra motorerne og turde stå under flyet, når det kommer tordnende ind kun godt 10 meter over vejen og hegnet, men for nogle vovehalse er det ikke nok, og de vil helt hen og holde fast i hegnet, når flyene er nede og vende i denne ende og mens motorerne stadig kører. Sidste år blev en ung kvinde væltet omkuld af jet-strømmen, fløj hen over stranden og brækkede benet.
Maho Beach er det eneste sted i verden, hvor man kan komme så tæt på flyene. Landingsbanen er så kort på grund af beliggenheden mellem havet og et lille bjerg, og infrastrukturen kunne ikke være anderledes, da vejen, der går mellem stranden og banen og forbinder øens vestlige punkt med områderne øst for lufthavnen, kun kunne anlægges her.
At der er en offentlig vej lige her, er til stor glæde for alverdens flyspottere, som kalder det et rent paradis at kunne komme så tæt på.
For dem, som ikke har mod til at stå lige under eller tæt på flyene, har Sint Maartens svar på Flyvergrillen, Sunset Bar & Grill til højre for landingsbanen, i mange år været et tilløbsstykke. Herfra kan man opleve udsigten til både de små Twin Otter-propelfly fra de nærliggende øer og de tunge drenge som 747’ere fra USA og Europa – mens man fylder sig med billige »take-off« shots, kolde øl og burgere.
Ejeren har forvandlet et surfboard i sandet til en tavle, hvor dagens ankomster er noteret med farvet kridt, så man enten kan pudse brillen, indstille kikkerten eller tænde for kameraet, når det er tid til landing.
Først hører man lidt rumlen af motorer i det fjerne, så bliver lyden højere og kraftigere, når flyene kommer ind i det nære luftrum, og så går det pludselig stærkt.
Trods de farer, der kan være forbundet med det, har Sint Maartens turistministerium erkendt, at fly-spottingen ved Maho-bugten er blevet en seværdighed, som lokker amatører og professionelle fotografer til fra hele verden.
Derfor kørte man tidligere i år for første gang en fotokonkurrence om det bedste billede af »en fly-relateret begivenhed«, der samtidig skulle markere 70-års jubilæet for etableringen af Princess Juliana-lufthavnen.
Vinderen blandt de 26 tilmeldte fotografer blev amatøren Bernie Verhoeven fra den caribiske ø Bonaire. Hun vandt for sit dynamiske og dramatiske billede af undersiden af en B747 fra KLM på vej til at lande, og med andre fotografer og tilskuere i ekstase over det.
»Bare lige et par timer mere. Måske er vi heldige med et af de store fly, siger den lille gruppe mænd i alle aldre og nationaliteter, da jeg spørger, om de skal stå her hele dagen.
Det ultimative billede, og det, som de venter på, er af luftens gigant, Air France’s Airbus 340 fra Paris, som lander to gange om ugen. Måske håber de på, at deres skud bliver lige så flot som Bernie Verhoevens.
Rejseliv var inviteret af KLM og Sint Maartens Turistkontor.