Øverst ses øjeblikket, hvor de to tv-folk bliver skudt. BT har valgt at ikke at vise, at de bliver dræbt, men erstattet sekunderne med sort skærm.

Netop som man troede, at det amerikanske dobbeltmord på live-tv ikke kunne blive mere modbydeligt, melder den formodede morder, Vester Flanagan (kendt som Bryce Williams) sig frivilligt .. på Facebook.

Således reporterer ABC-News, at tv-stationen har fået en mail fra Vester Flanagan, hvori han ikke alene giver et muligt motiv men også henviser til sin Facebook-hjemmeside, hvor han angiveligt har uploaded en video, der viser det grusomme dobbeltmord.

Se også: Kameramand og journalist skudt på live-kamera i USA: Politiet mistænker tidligere kollega

Se også: Rystende scener: Journalist og kameramand dræbt under live-interview i USA

»Jeg filmede mordet, se på Facebook,« skriver Bryce Williams på en twitter-side, der bærer hans navn.

Og han fortsætter:

» Jeg arbejdede sammen med Adam (Adam Ward, en af de to dræbte, red.) én gang. Og så meldte ham mig til HM - Human Resources«

Tidligere forlød det, at gerningsmanden havde skudt sig selv, men det var usikkert, om skuddere havde været dræbende. Politiet meddelte tidligere, at gerningsmanden var lykkedes med sit selvmordsforsøg, men det har vist sig ikke at være tilfældet, og politiet retter nu oplysningen.

Selvmordsforsøget skulle have fundet sted på en landevej i en mindre by tæt ved det sted i Virginia, hvor journalisten og kameramanden blev skudt og dræbt tidligere onsdag.

Her ses billeder af de dræbte, som er blevet frigivet af tv-selskabet WDBJ7-TV i Roanoke i Virginia. De to ansatte fra WDBJ7 27-årige fotograf Adam Ward og 24-årige journalist Alison Parker.
Her ses billeder af de dræbte, som er blevet frigivet af tv-selskabet WDBJ7-TV i Roanoke i Virginia. De to ansatte fra WDBJ7 27-årige fotograf Adam Ward og 24-årige journalist Alison Parker. Foto: Handout
Vis mere