Er du på stedet? Skriv til os på 1929@bt.dk eller på vores side på Facebook.

Barcelona. Den danske studerende Line Lisgaard er på ferie i Barcelona med sin mor, og de opholdt sig tæt på det sted, hvor en hvid varevogn har påkørt flere.

Mindst 13 personer meldes dræbt, bekræfter politikilder ifølge radiostationen Cadena Ser.

»Min mor og jeg kom ud på La Rambla, som er den her store gågade midt i Barcelona, og nåede 30 meter ned ad gaden, da der opstod panik i folkemængden. Folk skreg og løb i den ene retning,« siger Line Lisgaard til TV 2.

Episoden fandt sted tidligt på aftenen omkring klokken 17.

Politiet oplyser, at det er en hvid varevogn, der er kørt op på et fortov og har ramt adskillige.

»Vi søgte så tilflugt inde i en restaurant, hvor vi gennede folk ud i baglokalet. Efter kort tid ankom politiet til stedet.«

»Jeg har snakket med den danske ambassade, der har rådet os til at blive herinde, indtil vi har fået andre meldinger fra det lokale politi,« siger Line Lisgaard til TV 2.

Danskere i området opfordres til at følge de lokale myndigheders råd og kontakte pårørende, hvis man er ok.

Man kan kontakte på Udenrigsministeriet på +4533921112, hvis man er i nød.

Herunder kan du se billeder fra området omkring gågaden Ramblaen, hvor angrebet fandt sted.

/ritzau/

Foto: Andreu Dalmau
Vis mere

Politiet i Barcelona arbejder på at få folk væk fra området, hvor angrebet fandt sted.
Politiet i Barcelona arbejder på at få folk væk fra området, hvor angrebet fandt sted. Foto: SOCIAL MEDIA
Vis mere
Chokerede personer i Barcelona. Myndighederne i Spanien har bekræftet, at angrebet er et terrorangreb.
Chokerede personer i Barcelona. Myndighederne i Spanien har bekræftet, at angrebet er et terrorangreb. Foto: David Armengou
Vis mere

Foto: JOSEP LAGO
Vis mere

Foto: JOSEP LAGO
Vis mere

Tungt bevæbnet politi patruljerer i Barcelonas gader i timerne efter, at et terrorangreb ramte byen.
Tungt bevæbnet politi patruljerer i Barcelonas gader i timerne efter, at et terrorangreb ramte byen. Foto: JOSEP LAGO
Vis mere