Har du oplevet jordskælvet, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.Tsunami

To meldes dræbt og over 100 er kommet til skade efter et kraftigt jorddskælv natten til fredag har ramt omkring 16 kilometer fra den græske ferieø Kos mellem Tyrkiet og Grækenland.

Flere danskere befinder sig netop i disse dage i området på sommerferie.

Rejsebureauet Tui, tidligere kendt som Star Tour, har været i kontakt med en række af deres kunder i Tyrkiet og Grækenland efter et kraftigt jordskælv natten til fredag.

Det fortæller selskabets pressechef, Nikolai Johnsen.

Tui har således været i kontakt med gæster på destinationer i den tyrkiske kystby Marmaris og på de græske øer Rhodos og Kos.

»Vi har sendt en sms til kunderne, og en række af dem er vendt tilbage til os. Vi har været i dialog med flere af vores gæster på Kos, hvor flere af dem har forladt deres hoteller for at søge ud på gaden,« fortæller han.

»Vi er nu ved at danne os et overblik over, hvordan situationen er for alle de gæster, der måtte være påvirket af jordskælvet. Indtil videre har vi ingen oplysninger om, at nogen skulle være kommet noget til,« siger han.

Ifølge det europæiske jordskælvsagentur, The European-Mediterranean Seismological Centre (EMSC), har skælvet forårsaget en mindre tsunami i området.

'Der er bekræftet en lille tsunami. Undgå strande i området. Du er sikker på højtliggende områder,' skriver EMSC på Twitter.

Har du oplevet jordskælvet, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.