Et politifly med 12 personer på vej til øen Batam syd for Singapore er lørdag styrtet ned.

Det oplyser det lokale politi til Reuters.

P4201 - et M-28 Skytruck fly med to motorer som det indonesiske politi benytter - lettede fra Pankal Pinang klokken 10:24 og skulle have landet i Batam klokken 11:58. Klokken 11:22 mistede flyet kontakt med kontrolcenteret i Singapore. Flyets sidste kendte position var 40 sømil sydøst for Tanjung Pinang.

Det indonesiske nyhedssite Detik reporterer, at flyet er styrtet ned i vandet ved Riau-øerne. Den indonesiske hær har sendt to helikoptere, tre krigsskibe og to patruljebåde til området for at lede efter overlevende.

Nyhedssitet The Straits Times oplyser, at lokale fiskere Pulau Senayang har fundet vragdele fra flyet og at der flød ligdele rundt i vandet. Der er ingen meldinger om overlevende.

Førsteadmiral S. Irawan fra Tanjung Pinang flådebase bekræfter over for The Straits Times, at flyet er styrtet ned.

»Før det styrtede blev en højt eksplosion hørt af lokale i området,« siger Irawan til The Straits Times.