USA's præsident, Barack Obama, har på en af sine sidste dage på kontoret valgt at barbere straffen gevaldigt ned for Chelsea Manning, der i 2009 lækkede fortrolige oplysninger om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak.

Det skriver The New York Times.

Samtidig har præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters afkortet straffen for 208 andre fanger. 64 er blevet benådet.

Manning blev dømt som mand og fik 35 års fængsel. Dagen efter bekendte han sig som transkønnet kvinde.

Whistlebloweren Bradley Manning. Her ses han klædt ud som kvinde på et billede fra 2010, som han sendte til sin foresatte i en email med ordene: 'Dette er mit problem'.
Whistlebloweren Bradley Manning. Her ses han klædt ud som kvinde på et billede fra 2010, som han sendte til sin foresatte i en email med ordene: 'Dette er mit problem'. Foto: Reuters
Vis mere

Hendes tilhængere har tidligere kritiseret, at hun afsoner under barske forhold i et fængsel for mandlige indsatte. Hun har også to selvmordsforsøg bag sig.

Det er den amerikanske forfatning, som giver den amerikanske præsident retten til at benåde og afkorte straffe.

Chelsea Manning skulle ifølge sin dom sidde i fængsel frem til 2045. Efter planen bliver hun nu løsladt 17. maj i år.

Den tidligere soldat blev ved en militærdomstol i 2013 dømt for spionage og for at have lækket store mængder hemmeligstemplet materiale via WikiLeaks.

I november sidste år anmodede hun præsidenten om at reducere straffen til seks et halvt års fængsel. Det svarede til den tid, hun allerede havde afsonet.

Bradley Manning fik i går 35 års fængsel, blandt andet for at lække 700.000 hemmelige papirer til Wikileaks.
Bradley Manning fik i går 35 års fængsel, blandt andet for at lække 700.000 hemmelige papirer til Wikileaks. Foto: JOSE LUIS MAGANA
Vis mere

Chelsea Manning blev i 2013 idømt en dom på 35 års fængsel for spionage. Den tidligere soldat har søgt benådning USA's afgående præsident, Barack Obama. Den har han fået, skriver The New York Times.  
Chelsea Manning blev i 2013 idømt en dom på 35 års fængsel for spionage. Den tidligere soldat har søgt benådning USA's afgående præsident, Barack Obama. Den har han fået, skriver The New York Times.   Foto: Reuters/Elijah Nouvelage (arkiv).
Vis mere

 

/ritzau/