Er du i shoppingcenteret eller kender du nogen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Kaos og forvirring er tidligt fredag aften brudt ud ved et shoppingcenter i den tyske by München, hvor skud er blevet affyret.

Tidligere fredag oplyste politiet, at flere kunne være blevet dræbt under angrebet, skriver Bild.

»Vi forventer flere dræbte,« sagde en talsmand fra politiet ifølge den tyske avis.

Flere tyske medier har tidligere rapporteret om op mod 15 dræbte mennesker, hvilket dog ikke er blevet bekræftet af politiet eller af andre myndigheder.

Ifølge de første øjenvidneberetninger åbnede en mand angiveligt ild i et apotek i shoppingcenteret, skriver Bild. Derefter flygtede han mod en underjordisk togstation.

Området omkring shoppingcenteret skulle være spærret af, mens den underjordiske transport skulle være blevet stoppet.

Alle i området rådes til at holde sig væk fra området og blive indendøre, skriver politiet på Twitter.

Det er kun fem dage siden, at en mand gik amok med blandt andet en økse i et tog i Tyskland og angreb tilfældige passagerer.

Opdateres...