Libyen lukker midlertidigt grænserne

LIBYEN: Uroen har været stigende den seneste tid i Libyen, og derfor lukker den magthavende nationale kongres nu grænserne midlertidigt til landets fire naboer, og samtidig betragtes ørkenen i syd som en lukket militærzone. Det skriver Reuters.

Den midlertidige spærring af grænserne til Chad, Niger, Sudan og Algeriet sker, mens man venter på nye regeltiltag, lyder det ifølge det officielle nyhedsbureau LANA.

Forsvarsministeriet får i samme ombæring magt til at udpege en udenforstående militær guvernør, som får myndighed til at anholde flygtninge og sende illegale indvandrere ud af landet igen.

Specielt den sydlige del af landet har været plaget af lovløshed den seneste tid, der har været en stigning i voldshandlingerne fra bevæbnede grupper, og der er foregået narkotikahandel.

BNB/Reuters


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.