Forskerne har undersøgt ansigtsudtrykkene på de utallige og mangfoldige minifigurer fra LEGO og når frem til, at de i dag ser mere vrede ud, end da de kom på markedet tilbage i 1975.

Engang var de bare et stort smil, siden fik de flere ansigtsudtryk, og i dag ser mange af dem mere eller mindre sammenbidte og vrede ud.

De populære og verdenskendte minifigurer fra LEGO er, siden de første gang fandt vej til børneværelserne i 1975, udkommet i flere tusinde forskellige modeller med over 600 forskellige hoveder, og de har gennem årene hængt ud på alt fra brandstationer til rumstationer, deltaget i de vildeste eventyrer og været millioner af børns kæreste legetøj.

Men det er tilsyneladende hårdt og seriøst arbejde at være minifigur i LEGO-land. Ifølge en ny undersøgelse af figurernes hoveder har de gennem årene fået et mere vredt ansigtsudtryk, når de optræder som alt fra gangstere og troldmænd til monstre og krigere.

Undersøgelsen af de små figurers ansigter er foretaget af forskere fra bl.a. University of Canterbury i New Zealand. De noterer sig, at figurerne ofte indgår i særlige universer og temaer, f.eks. om pirater, og det er deres indtryk, at »disse temaer i stigende grad er baseret på konflikter«.

Forskerne afholder sig dog fra at hævde, at LEGOs minifigurer dermed bidrager med dårlige vibrationer til børns leg. Men, skriver de i en forskningsartikel om undersøgelsen, kan de »ikke lade være med at spekulere over, hvordan skiftet fra udelukkende positive ansigter til stadig flere negative ansigter påvirker børns leg«.»I det mindste har LEGO indtil videre ikke produceret klassiske, militære temaer,« skriver forskergruppen i artiklen »Agents with Faces – What can We Learn From LEGO Minifigures?«.

Ikke skadeligt for børnene

Forskerne noterer sig også, at mange af minifigurerne har våben. De anerkender dog, at »konfliktbaserede legetemaer« kan være nødvendige for at »fastholde en stærk markedsposition«.

»Børn, der vokser op i dag, vil ikke kun huske smilende ansigter, men også vrede og frygt i minifigurenes ansigter,« lyder det fra forskerne.

LEGO ønsker ikke at kommentere selve undersøgelsen, men den danske legetøjsproducent mere end tvivler på, at børn tager skade af at lege med minifigurer. Ifølge LEGO er specielt drenge glade for såkaldte konfliktlege, hvor de konkurrerer med hinanden og bruger figurerne i rollelege.»Men konflikten må ikke være afgørende for oplevelsen af legen. Den er ét af flere elementer, og i vores produkter er der ingen tvivl om, hvem der er de gode og de onde,« siger pressechef Roar Rude Trangbæk og understreger, at LEGOs produkter bliver testet af børn, inden de bliver lanceret:

»Figurerne fastlåser ikke børnene i deres leg. De kombinerer vores produkter, som det passer dem, og skifter ansigter på figurerne, så de bliver, som de vil have dem.«

Han understreger, at der »ikke er noget nyt i, at figurerne har forskellige ansigter«.

»Før 1989 havde man kun de klassiske figurer med to sorte øjne og en smilende mund. Så kom der pirater med skæg og den slags,« forklarer Roar Rude Trangbæk.

»Vores figurer har fået et mere mangfoldigt udtryk. De er bange, glade og determinerede. Typisk vil de afspejle de temaer, de indgår i. Men bare fordi en figur ser aggressiv ud, behøver den ikke indgå i et dyster univers.«Ifølge legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold, Instituttet for Fremtidsforskning, er LEGOs minifigurer ikke realistiske, de er kopier eller parodier, og de er nemme at afkode for børn.

»De er kopier og dermed også kopier af den menneskelige mangfoldighed,« siger legetøjsforskeren, der også har svært ved at se, hvordan figurenes ansigtsudtryk kan påvirke børn negativt:

»Begivenheder spiller ofte en væsentlig rolle for, hvordan legetøj fremstår. En brandmand er nødt til at se koncentreret ud, han har en alvorlig opgave, hvorimod medlemmerne af en familie godt kan se glade ud, fordi de godt kan lide hinanden.«

Han forklarer, at LEGOs produkter er globale, og børn i mange forskellige kulturer og lande skal være i stand til at afkode dem.

»De skal tage højde for, at en kineser afkoder et ansigt anderledes end en europæer,« siger han og henviser til, at netop begivenheder, f.eks. en ildebrand eller en politistation, hjælper børn på tværs af kulturer med at afkode figurernes ansigtsudtryk.