Et distrikt i staten Virginia, i USA lukkede fredag alle sine skole, efter en lærer havde modtaget trusler på livet. Truslerne kom som en konsekvens af, at læreren blev beskyldt for at indoktrinere sine elever. Eleverne var blevet sat til at afskrive muslimernes trosbekendelse kaldet shadada.

Det skriver Washington Post.

Den massive skolelukning fredag betød, at 10.000 elever ikke kunne komme i skole. Læreren, der havde bedt sine elever om at afskrive trosbekendelsen for islam, blev overdænget med telefonopringninger, klagebreve og hademails, hvor der blev sendt billeder af hovedløse kroppe og en reference til, at lærerens hoved skulle sættes på en pæl. Skolens ledelse modtog ligeledes sådanne mails om læreren, og det betød at skolerne i distriktet lukkede - angiveligt på opfordring fra politiet.

Skoleinspektøren på Riverheads High, Eric Bond, udsendte senere en pressemeddelelse, hvor han forklarede, at læreren ikke forsøgte at indoktrinere eleverne, men at der blot var tale om en øvelse, som skulle give eleverne en forståelse for kompleksiteten i arabisk skrift. Eric Bond fortæller ligeledes i pressemeddelelsen, at eleverne på skolen havde lavet lignende opgaver, hvor de skulle recitere kinesisk.

Her er opgaven, som eleverne på Riverheads High skulle lave. Skolen har været ude og sige, at eleverne kun skulle skrive af og ikke oversætte skrifttegnene. Der er tale om shahada, som er trosbekendelsen for islam. Læren, der gav eleverne opgaven, modtog efterfølgende så massive trusler, at alle skoler i et distrikt i staten Virginia lukkede.
Her er opgaven, som eleverne på Riverheads High skulle lave. Skolen har været ude og sige, at eleverne kun skulle skrive af og ikke oversætte skrifttegnene. Der er tale om shahada, som er trosbekendelsen for islam. Læren, der gav eleverne opgaven, modtog efterfølgende så massive trusler, at alle skoler i et distrikt i staten Virginia lukkede.
Vis mere

Trosbekendelsen ved navn shadada er på to sætninger lydende:
»Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud undtagen Gud, og at Mohammed er hans budbringer«.

Washington Post skriver, at episoden kommer som et led i de amerikanske skolers udfordringer med at undervise og fortælle om islam.  Avisen skriver, at det er et område, som er blevet mere og mere problemfyldt i takt med, at frygten for de radikale tolkninger af religionen kædes sammen med frygten for ekstremistisk vold og terrorisme.

Washington Post har interviewet Ibrahim Hooper, der er talsmand for ’Council on American-Islamic Relations’. Han fortæller, at begivenheden på skolen er et bevis på »det hysteriske anti-muslimske hykleri, som vi ser i USA i øjeblikket«.

»Alt, der har noget at gøre med islam eller muslimer, bliver på en eller anden måde kontroversielt. Der sker, fordi der hersker så mange fejlagtige informationer, stereotyper og fordomme på området. Det er noget, som er ved at nå skræmmende proportioner,« siger Ibrahim Hooper og forsvarer lærens brug af trosbekendelsen i sin undervisning:

»Trosbekendelsen – shadada – er grundlaget for islam. Du kan ikke lære om islam uden at lære om shadada,« fortæller Ibrahim Hooper.

Skolerne, der blev lukket, blev undersøgt af politiet. Forstanderen på en af skolerne, Ramon Cortines, siger ifølge norske Dagbladet, at skolerne er blevet ekstra forsigtige efter skyderiet i San Bernardino.

»Jeg tager ingen chancer og lader derfor ikke børnene komme ind i bygningerne, før jeg ved, at de er sikre. Jeg vil ikke tage chancer med elevernes liv,« siger Ramon Cortines.