I lovens øjne er han uskyldig. I hvert fald i sin egen optik. Men den tyske anklagemyndighed er bestemt ikke enig med den 93-årige Oskar Gröning og har nu rejst anklage mod ham. For at være medskyldig i drabet på 300.000 jøder.
Gröning var fra 1942 og frem til efteråret 1944 en af de frygtede SS vagter i Auschwitz, dødslejren som med drab på op til halvanden millioner jøder efterfølgende er blevet symbolet på nazisternes ondskab under Anden Verdenskrig.
Anklagen mod Oskar Gröning gælder dog en relativt kort periode mellem maj og juni 1944, hvor 425.000 ungarske jøder ankom til lejren. Mindst 300.000 af dem blev sendt direkte i døden.
Ifølge nyhedsbureauet AP var det Oskar Groenings job at indsamle fangernes stjålne baggage og sortere det med henblik på, at videregive værdier til nazi-regimet.
- Dermed hjalp han regimet til økonomisk gevinst og støttede dermed de systematiske drab, som anklagerne fremførte ved retten i Hannover.
Men Oskar Grönings opfattelse af sin egen rolle i Auschwitz har altid været den modsatte.
I et interview med tyske Der Spiegel fortalte han således tilbage i 2005, at selvom han var vidne til folkedrab i lejren, begik han ingen forbrydelser selv. Tværtimod forsøgte han ved flere lejligheder at påpege grove overgreb og mord overfor sin øverste ledelse.
En af de gange var, da han så en baby blive dræbt.
- Babyen lå på en rampe, pakket ind i klude. En mor havde tilsyneladende efterladt den der. En SS soldat greb den i benene. Gråden irriterede ham. Han smadrede babyens hoved ind i en lastbil, indtil babyen var helt stille. Efter det bad jeg om at blive forflyttet, forklarede han i interviewet, hvor han også erkendte, at han havde fuldt kendskab til, hvad der foregik i lejren. Men at det blev ’rutine’ efter få måneder som vagt.
Oskar Gröning har siden 1947 levet et fredeligt liv i Hannover området. Og når hans sag først nu fremlægges i retten, skyldes det, at den tyske anklagemyndighed sidste år besluttede at indsamle beviser og føre sag mod 30 tidligere Auschwitz-vagter.
Det er nu op til domstolen i Lüneburg at afgøre, om bevisførelsen er stærk nok til, at sagen skal føres.
