Svensk politi mistænker, at en kvinde og tre børn er blevet dræbt, efter at redningstjenesten rykkede ud til en brand i en lejlighed, hvor de fire befandt sig.

Det skriver svenske Expressen.

Ifølge avisen er der tale om en 35-årig kvinde og tre børn under ti år. De blev alle fundet i en lejlighed i den svenske by i forstaden Angered.

Kvinden og et af børnene blev konstateret døde på stedet, mens de to andre børn blev fragtet til et sygehus, men deres liv stod ikke til at redde.

Politiets talsperson, Thomas Fuxborg, oplyser, at de døde havde mærker på kroppen, der indikerer, at de fire har været udsat for en forbrydelse.

»Alt tyder på, at de fire har været udsat for noget kriminelt. Alle fire har skader på kroppen, som ikke er relateret til branden,« lyder det i en pressemeddelelse fra politiet.

En mand med nær tilknytning til familien er bragt til afhøring.