Med hjælp fra kabinepersonalet og to sygeplejersker, som var tilfældigt ombord, lykkedes det en kvinde at føde på et fly fra det filipinske flyselskab, Cebu Pacifik. Piloten fik omdirigeret flyet til Hyderabad i Indien, så de kunne få lægehjælp. Nu giver flyselskabet en vild gave til den nyfødte pige. Det skriver Mashable.

Babyen, som har fået navnet Haven, kommer højst sandsynligt til give den gas med at flyve, når hun vokser op. Flyselskabet har nemlig belønnet babyen med '1 million 'milepoints'. Det svarer til, at pigen kan flyve omkring 1.609.344 kilometer - eller ca. 40 gange rundt om Jorden. Kvit og frit.

Det hele skete 14. august - mere end fem uger før terminen var sat, så det var noget uventet. Heldigvis var der to sygeplejersker ombord, som hjalp hende igennem fødslen.

»For at fejre hendes fødsel, vil vi tildele barnet ”1 million milepoints” på flyselskabets regning. Pointene har ingen udløbsdato, og de kan deles med familiemedlemmer,« skriver direktøren for Cebu Pacific, Lance Gokongwei, i en pressemeddelelse.

Lance Gokongwei tilføjede yderligere, at de var glade for, at både moderen og datteren har det godt, og at de gerne rose fly- og kabinepersonalet for at håndtere situationen med stor professionalisme og effektivitet.

»Vi udtrykker også vores taknemmelighed til de to frivillige sygeplejersker, der hjalp med fødslen,« skriver Lance Gokongwei.

Det er første gang, at der er født et barn ombord på et Cebu Pacific-fly.

Flyet var på vej fra Dubai til Manila.