Politiet er på stedet, og de taler med de godt 25 aktivister, som er trængt ind på redaktionen i Södermalm.

Stockholm: En gruppe demonstranter er trængt ind på nyhedsbureauet TT's redaktion i Södermalm i den svenske hovedstad.

Politiet er på stedet, og "der forhandles med cirka 25 aktivister," som siger, at de repræsenterer forskellige kurdiske foreninger.

Det står ikke klart, præcis hvad kurderne ønsker.

Situationen er rolig, skriver nyhedsbureauet.

Sidste efterår stormede en stor gruppe kurdiske aktivister EU-Parlamentet i Bruxelles under høringer af de nuværende kommissærer.

De trængte ind i parlamentet med flag og bannere i en demonstration imod gruppen Islamisk Stat, der hærger i Syrien og Irak.

De mange kurdere satte sig i et stort opholdsrum og nægtede at forlade parlamentet, før de havde talt med parlamentarikere.

/ritzau/TT

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook