Frederik Reinfeldt går af som statsminister og partileder. Sverige skifter regering efter et valg, som har sammensat en historisk kompliceret Riksdag. Den største vinder er Sverigsdemokraterna som går frem fra 5,7 til 13 procent. Socialdemokraterna rækker hånden frem mod de borgerlige partier.
Otte år blev det til for Sveriges statsminister, Frederik Reinfeldt. Efter det svenske valg søndag må han aflevere nøglerne til Statsministeriet til sin rival i valgkampen – Socialdemokraternas leder, Stefan Löfven. Samtidig meddelte han, at han går af som leder for Moderaterna til foråret.
»Det har været en fantastisk rejse for mig. Jeg er stolt over de resultater, vi har nået, men rejsen fortætter uden os,« sagde Reinfeldt efter, at nederlaget var en realitet.
Resultatet af valget endte med en snæver sejr til den rødgrønne blok, der til sammen får knap 44 procent af stemmerne i den nye Riksdag, mod 39 procent til de nuværende partier.
Sverigesdemokraterna, som ingen af de andre partier vil samarbejde med, blev valgets store sejrherre. Partiet er nu Sveriges tredjestørste med 13 procent af stemmerne. Og det til trods for at Jimmie Åkeson og hans parti i valgkampen er blevet angrebet hårdt ikke bare fra de øvrige syv partier i Riksdagen, men også fra medierne og hele det svenske establishment.
»Venner, vi er nu tredjestørste parti, og vi er tungen på vægtskålen, og det er fantastisk,« sagde Jimmie Åkeson, da næsten alle stemmerne var talt op.
»Vi vil tage ansvar, og vi er ikke til at komme uden om.«
Med omtrent en fordobling af stemmerne kan Sverigesdemokraterna blive den afgørende faktor i svensk politik, medmindre det lykkes Stefan Löfven at danne en regering, der rækker ind over midten.
Sverigesdemokraternas partisekretær, Björn Söder, sagde søndag aften, at den nye position skal bruges på at give partiet endnu større magt og indflydelse i Riksdagen. Sverigesdemokraterna er gået frem ved fem valg i træk og bliver stadig sværere at komme uden om, når der skal dannes flertal i parlamentet.
De øvrige partier beklagede i aftes på stribe den store fremgang, som Sverigesdemokraterna har fået.
»Ingen racister i vore gader,« sang Socialdemokraterna taktfast under deres valgfest, mens Miljøpartiets talsmand Gustav Fridolin sagde, at det nu gælder om at samle alle antiracistiske partier i Riksdagen.
Fremgangen beskrives af kommentatorer som en protest mod den førte indvandrerpolitik. Men Kristdemokraternas medlem af Europa-Parlamentet, Lars Adaktusson, sagde søndag aften, at det betyder, at man nu må kæmpe endnu hårdere for åbenhed, menneskerettigheder og humanisme i Sverige.
»Der er ni partier, som medierne har fulgt i aften. Der er kun et sted, de jubler, og det er hos Sverigesdemokraterna. Alle andre steder er man skuffede,« sagde Jan Björklund, leder af det liberale Folkpartiet.
Socialdemokraterna og resten af den rødgrønne blok udviste dog en vis jubel over at have genvundet magten efter otte års borgerligt styre, men sejren er ikke nem. De rødgrønne sejrherrer kan meget vel vågne op til nogle gevaldige tømmermænd, når der skal regeres i den svenske Riksdag.
De fleste kommentatorer regner fortsat med, at det mest sandsynlige er, at det ender med en mindretalsregering bestående af Socialdemokraterna og Miljöpartiet alene. Men når de først er enige om et regeringsgrundlag, skal de nå til enighed med støttepartiet Vänsterpartiet og flere borgerlige partier for at få flertal for de konkrete forslag.
Den mudrede situation, hvor Sverigesdemokraterna er tungen på vægtskålen, kan gøre livet meget besværligt for en ny statsminister. Om et par uger skal regeringen fremsætte et forslag til finanslov for næste år. Den borgerlige alliance har allerede bebudet, at de vil fremsætte deres eget »skyggebudget« for 2015. Hvis Sverigesdemokraterna vælger at støtte det og ikke regeringens budget, så kan Stefan Löfven tvinges til at udskrive nyvalg.
Dertil kommer, at Stefan Löfven, som havde sat som mål at hæve Socialdemokraternas stemmeandel til 35 procent, er endt med en tilslutning til sit parti, som ikke ligger meget over katastroferesultatet fra 2010 på 30,6 procent. Stefan Löfven og Socialdemokraternas er først og fremmest gået til valg på at skaffe flere job og bekæmpe den høje ungdomsarbejdsløshed i Sverige.
Det skal ske gennem en investeringspakke til bygning af boliger, jernbaner og veje og en garanti til unge om job eller uddannelse inden tre måneder. Et af midlerne er at oprette 32.000 job til unge i den offentlige sektor. Desuden vil han bruge flere penge på blandt andet en lavere klassekvotient i skolerne og mere uddannelse til lærerne.
Han vil sætte skatterne i vejret og en bremse på muligheden for at tjene penge, når private udbydere leverer offentlig service. Det sidste er et meget stærkt krav fra Vänsterpartiet, som har stillet det som en betingelse for at gå med i en regering.
En regering ledet af den tidligere Metall-formand Stefan Löfven ventes at slå ind på en mere traditionel socialdemokratisk kurs og at rulle nogle af de seneste otte års liberale reformer tilbage. Problemet er blot, at han ikke kan gøre det uden støtte fra et af de borgerlige partier, og det bliver svært.
For statsminister Frederik Reinfeldt er der tale om et kæmpe nederlag. Ikke nok med at han ser ud til at miste statsministerposten. Hans parti Moderaterna mister omkring syv procent, og alle partierne i hans borgerlige alliance går tilbage. Ved valget i 2010 fik det liberalt konservative parti 30,1 procent af stemmerne. Moderaterna er tilbage på et niveau fra før man blev statsministerparti, og man skal finde en ny partileder.
Heller ikke ved dette valg blev det til mandater for Feministisk Initiativ. Partiet endte på godt tre procent, men partiets leder bebudede efter nederlaget, at kampen for feminisme og antiracisme vil fortsætte.
