Den danske kronprins deltog lørdag sammen med regerings- og statschefer i begravelsescerimoni for Saudi-Arabiens afdøde kong Abdullah.

SAUDI-ARABIEN: Saudi-Arabiens afdøde konge, Abdullah bin Abdul Aziz Al Saud, blev lørdag mindet ved en begravelsesceremoni i byen Riyadh, der tiltrak regeringschefer og statsoverhoveder fra regionen og fra hele verden.

Fra Danmark deltog Kronprins Frederik i kondolencerne, og han var i selskab med blandt andre den franske præsident Francois Hollande, samt den britiske premierminister David Cameron.

USA vil tirsdag markere tronskiftet ved, at præsident Barack Obama lægger vejen forbi Riyadh for at møde den afdøde kong Abdullahs efterfølger, kong Salman.

Saudi-Arabien er USAs nære allierede, og saudierne deltager i øjeblikket aktivt i kampen mod terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien.

Selve begravelsen blev foretaget fredag, hvor kongen blev stedt til hvile lagt i en umarkeret grav.

Ærkerivalen Iran har ifølge BBC sendt sin udenrigsminister Mohammad Javad Zarif.