Alt tyder nu på, at det nye og stærkere europæiske politisamarbejde i Europol bliver en realitet den 1. april 2017, efter at Europa-Parlamentets kritiske borgerrettighedsudvalg mandag aften vendte tommelfingeren op. Dansk Europol-deltagelse ligner dermed en kamp mod tiden, hvis det bliver et »nej« ved folkeafstemningen.
EU: Et nyt og stærkere europæisk politisamarbejde i Europol tog mandag et vigtigt skridt videre mod at træde i kraft 1. april 2017. Borgerrettighedsudvalget i Europa-Parlamentet gav nemlig sin opbakning, og det er ellers et ganske kritisk udvalg, som flere gange har blokeret ny lovgivning, hvis der ikke har været tilstrækkelig styr på databeskyttelsen og almindelige borgeres ret til privatliv.
Ved afstemningen mandag aften stemte 43 for, fem imod, mens fire undlod at stemme.
Dermed er vejen åbnet for en endelig vedtagelse af den nye lovgivning, som skal give Europol flere muskler med bedre muligheder for dataudveksling samt nye centre, der skal bekæmpe blandt andet terrorisme, menneskesmugling og cyberkriminalitet.
Desuden øges databeskyttelsen, og den parlamentariske kontrol med Europol styrkes. I dag er det blot Ministerrådet, som kontrollerer politisamarbejdet. Fremover skal Europa-Parlamentet også se Europol over skuldrene.
Den endelige vedtagelse i hele Europa-Parlamentet er sat til april 2016, og den nye lovgivning vil så træde i kraft 1. april 2017. Det er dermed også den dag, hvor dansk politi ikke længere kan nyde godt af Europol-samarbejdet, hvis det bliver et nej ved torsdagens folkeafstemning, og det efterfølgende ikke lykkes for Danmark at få en særaftale med de øvrige EU-lande, som alligevel giver Danmark lov til at være med i Europol.
Danmark har i dag fire sådanne særaftaler på retsområdet, hvor retsforbeholdet ellers er gældende. De fire aftaler har taget mellem fire og fem år at forhandle på plads.
