Tyrkiet har ret til et retsopgør efter kupforsøget, mener Kristian Jensen. Men kun de skyldige skal straffes.
Ankara. Antallet af tyrkere, som bliver straffet eller retsforfulgt efter et mislykket militærkup i sommer, kan tælles i titusinder. Det er gået for vidt, siger EU-landene i kor.
Den danske udenrigsminister er enig. Men man skal ikke glemme, at styret i Tyrkiet var ved at blive væltet med magt, og at et retsopgør er nødvendigt. Det siger Kristian Jensen (V) før et besøg i Ankara torsdag.
- Hvordan tror I, at vi i Danmark ville have reageret på det? Voldsomt og stærkt. Sådan reagerede de også - voldsomt og stærkt, siger Kristian Jensen på vej til Ankara natten til torsdag.
Nu er tiden ifølge ministeren kommet til at løfte pegefingeren og tale proportioner i det "legitime opgør med kupmagerne".
Den seneste tid har Tyrkiet modtaget en hel stribe officielle ministerbesøg fra Europa. Det var dem, præsident Recep Tayyip Erdogan sukkede efter, da han i dagene efter kupforsøget 15. juli efterlyste støtte til sin kamp mod "terroristerne".
- Selv om de har en legitim ret til et retsopgør, så skal det retsopgør ikke være på bekostning af menneskerettighederne. Det er det budskab, jeg skal aflevere, siger Jensen.
Grænsen skal trækkes konsekvent, mener den danske minister. Og det skal den gøres ved de personer, som bevisligt har haft del i eller været med i planlægningen af kupforsøget, da kampvogne rullede ud i gaderne, og kampfly fløj over hovedstaden.
Onsdag meddelte tyrkiske myndigheder, at 32.000 mennesker var enten anholdt eller beordret anholdt som konsekvens af kuppet. 70.000 er blevet efterforsket.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan man kan inddrage 32.000 i et kupforsøg, uden at det spredes til flere og til myndighederne.
Kristian Jensen kalder det også "mildest talt usandsynligt", at man - som præsident Erdogan gjorde - umiddelbart efter kupforsøget med god ret kunne fremlægge en liste over 2300 dommere, som angiveligt skulle have været medvirkende.
Erdogan har brugt de voldsomme begivenheder til at sætte gang i nogle omstruktureringer. Men de er også nødvendige - til en vis grænse, mener den danske udenrigsminister.
- Jeg kan ikke andet end bifalde, at man laver omstruktureringer, så der ikke længere er risiko for, at militæret kan organisere et nyt forsøg på et militærkup.
- Selv om det i et øjebliks ophidselse for nogle måske var fristende, at man kunne få Erdogan væk. Så ville det have været langt, langt værre - ikke kun for Tyrkiet - men også for vores samarbejde, hvis det var blevet et militærdiktatur, siger den danske minister.
/ritzau/
