Kriminelle plyndrer slum i Haiti

Kriminelle, der er sluppet ud af fængsler efter jordskælvet i Haiti, plyndrer slumområder i hovedstaden Port-au-Prince. Politi appellerer om hjælp.

Politiet i Port-au-Prince appellerer om hjælp til at indfange kriminelle, som er sluppet ud af fængsler under det kraftige jordskælv i Haiti for 10 dage siden. De kriminelle har dannet bander, som plyndrer og hærger fattige slumkvarterer i hovedstaden. Det rapporterer BBC.

Omkring 5000 forbrydere slap ud af fængsler i Port-au-Prince under og umiddelbart efter jordskælvet. Lokale medier siger, at flere hundrede af de undslupne fanger tidligere har været med i bander eller tilhører lokale mafiagrupper, og at de har genoptaget deres kriminelle virksomhed.

En lokal politiinspektør, Aristide Rosemont, siger, at banderne især hærger de fattigste bydele, bandt andet den historiske Cite Soleil. De er bevæbnede og truer de tilbageværende beboere.

BBC rapporterer, at kvinder er blevet voldtaget, og at bander har været i kamp med hinanden.

Men trods problemerne i Cite Soleil siger FN, at sikkerhedssituationen i hovedstaden stadig er rolig, og at der kun forekommer sporadiske voldshandlinger i resten af byen.

Appellen om hjælp til at indfange de kriminelle er rettet til de amerikanske soldater, som er ankommet til Haiti. Også FN har sendt politifolk fra flere lande til byen for at opretholde lov og orden.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: