Kort over svensk muhammedtegners hjem beslaglagt

Det svenske bagmandspoliti beslaglagde allerede sidste år et kort over den svenske muhammedtegner Lars Vilks hus sammen med dokumenter om militære natkikkerter.

Mens Politiets Efterretningstjeneste herhjemme tirsdag mente at have forhindret drabet på den danske muhammedtegner, Kurt Westergaard, så beslaglade de svenske myndigheder allerede i november et kort over tegneren Lars Vilks hus ved en husransagning i Skåne. Det beretter avisen Dagens Nyheter, som også kan fortælle, at der ved samme lejlighed blev fundet dokumenter med oplysninger om militære natkikkerter.

Fundet blev gjort af det svenske bagmandspoliti, som efterforskede en sag, hvor to mænd af udenlandsk herkomst er mistænkt for bedrageri og for at sende penge til terrornetværk i udlandet. Men hverken politiet i Skåne eller Lars Vilks er blevet informeret om fundet.

Lars Vilks blev udsat for flere mordtrusler, da han i juli skule udstille billeder af muslimernes profet Muhammed afbilledet som en hund. Tegningerne blev i den forbindelse trykt i en svensk avis, og det kastede for en kort stund svenskerne ud i en mindre Muhammedkrise.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: