Mindst 86 personer har mistet livet og yderligere 126 er blevet såret, efter to eksplosioner lørdag formiddag dansk tid ramte en fredsmarch i Tyrkiets hovedstad, Ankara.
Fredsmarchen var en demonstration mod konflikten mellem den tyrkiske regering og Kurdistans Arbejderparti, PKK. På billeder fra området er en stor del af ligene dækket af flag fra det pro-kurdiske parti, HDP, som er uafhængigt fra PKK.
Selv om det endnu er for tidligt at sige, hvem der står bag angrebet, spiller det ind i konflikten mellem den tyrkiske stat og dele af den kurdiske befolkning og skubber en fredsproces endnu længere ud af rækkevidde. Det vurderer Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Allan Sørensen.
»Det skærper selvfølgelig det i forvejen anspændte forhold mellem kurderne og den tyrkiske regering. Sådan nogle episoder gør bare det hele endnu sværere, fordi det skaber så dybt et had mellem de to blokke,« siger han.
Den tyrkiske regering var hurtigt ude og fordømme lørdagens angreb som et »terrorangreb«, ligesom de også har været ved tidligere hændelser, men for mange af kurderne i landet er det ifølge Allan Sørensen ligegyldigt.
»Det spiller ingen rolle, om regeringen går ud og siger, at det var Islamisk Stat eller en anden gruppe, der står bag, for kurderne er helt overbeviste om, at det er regeringen, der gør det her imod dem, og det skaber en virkelig anspændt situation,« siger han.
Konflikten mellem den tyrkiske stat og PKK har varet siden 1984 og har kostet mere end 40.000 mennesker livet. Den tyrkiske regering har holdt fredsforhandlinger med PKKs fængslede leder, Abdullah Öcalan, siden 2012, men i juli brød den seneste våbenhvile officielt sammen efter gentagne angreb fra begge sider.
PKK har blandt andet angrebet tyrkiske soldater i det sydøstlige Tyrkiet, ligesom Tyrkiet har bombet PKKs stillinger i irakisk Kurdistan.
Ifølge Allan Sørensen er det angreb som lørdagens, der er med til at køre fredsforhandlingerne af sporet.
»Det her er endnu et tegn på, at det får lov at fortsætte. Man er ude over det punkt, hvor man kan sige, at nu spoler vi tiden tilbage og sætter os omkring et bord,« siger han.
I juni afholdt Tyrkiet parlamentsvalg, hvor den siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan, mistede sit absolutte flertal, blandt andet fordi HDP kom over spærregrænsen. Men da man ikke kunne danne regering, skal tyrkerne i stemmeboksen igen 1. november, og den valgkamp kan formentlig yderligere forplumre en eventuel med Tyrkiet og PKK.
Det vides endnu ikke, hvem der stod bag lørdagens bombeangreb.
