USA: Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus i den amerikanske kongres genvalgte torsdag partifællen John Boehner fra Ohio som formand for Repræsentanternes Hus i en ny toårig periode. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

John Boehner var ellers kommet i modvind blandt sine egne op til afstemningen om de love, der foreløbigt afværgede, at USA faldt ud over den stærkt omtalte økonomiske afgrund og på grund af sin beslutning om at udskyde en afstemning om hjælp til ofrene for superstormen »Sandy«.

Adskillige republikanere undlod derfor at stemme på ham, skriver BBC. Alligevel blev han genvalgt med 220 stemmer mod 192 til demokraten Nancy Pelosi.

BNB