Den spanske konge, 74-årige Juan Carlos, er blevet hasteopereret efter at have brækket sin hofte på et besøg i Botswana.

Ifølge den spanske avis El País var kongen på elefantjagt i den afrikanske stat, og det var i sin lejr, at han faldt og brækkede hoften. Kongen blev derefter fløjet til Madrid og opereret lørdag morgen.

- Kong Juan Carlos fik tre brud i sin højre hofte, hvor han også har slidgigt, oplyser det spanske hof ifølge El País.

Elefantjagt er ifølge avisen en af kongens yndlings-beskæftigelser, og rejsen til Botswana var privat.

BNB