Et fransk flystyrt i 2009 skyldtes både pilotfejl og tekniske problemer, viser en rapport. 228 personer mistede livet ved styrtet i Atlanterhavet. 

Et fly fra Air France styrtede for tre år siden ned i havet på vej fra Brasilien til Frankrig. Alle 228 personer om bord blev dræbt. Også den 47-årige danske psykoterapeut Christiane Zeuthen mistede livet i forbindelse med styrtet.

Nu har en fransk undersøgelseskommission fundet frem til de sandsynlige årsager.

Ifølge nyhedsbureauet AFP viser rapporten, at der ligger både menneskelige og tekniske fejl til grund for styrtet. Dels virkede flyets fartmålere ikke på grund af en ophobning af is, dels svigtede kaptajnen sit ansvar og forhindrede sin medpilot i at reagere i tide.

Eugene Lefebre - første pilot dræbt ved flystyrt

Kritikken af de tilfrosne fartmålere var ventet, og Air France har allerede udskiftet målerne på sine nyere fly af mærket Airbus.

Rapporten skal nu præsenteres i sin fulde længde for ofrenes familier. De beskylder myndighederne for at trække sagen ud, fordi den involverer nogle af Frankrigs største virksomheder. Der ventes et større retsopgør om ansvaret mellem Airbus og Air France.

BNB