Verden bliver rigere og rigere. Om 20 år vil vi være dobbelt så velstående. Hvis ikke den globale opvarmning skal løbe løbsk, kræver det en omstilling af økonomien, og måske vil væksten gå i stå, siger Danmarks nye klimavismand.
For 25 år siden var Kina et uland lukket for omverdenen, og Folkets Befrielseshær skød mod demonstranterne på Den Himmelske Freds Plads. Millioner af kinesere levede i dyb fattigdom. Om mindre end ti år ventes Kinas samlede økonomi at overhale USAs.
Og i løbet af de næste tyve år vil verdensøkonomien blive fordoblet. Men jo rigere vi bliver, jo sværere bliver det at løse klimaproblemet, hvis ikke vi sadler om. Det skriver Berlingske.
Tidligere overvismand og nyudnævnt klimavismand Peter Birch Sørensen siger:
»Ser man globalt på det, er det rigtigt, at vi bliver rigere. Især i vækstøkonomierne Kina, Indien og Brasilien er millioner af mennesker trukket ud af fattigdom de seneste årtier. Specielt Kinas vækstrater imponerer. En stor, ny velstående middelklasse er ved at tegne sig.«
Men rigdommen er ulige fordelt. For eksempel kontrollerer en procent af verdens befolkning 39 procent af verdens velstand. Og deres formuer vokser.
»I USA er langt det meste af velstandsstigningen i det seneste par årtier havnet hos de allerrigeste, mens dem, der ligger midt i indkomstskalaen, ikke har oplevet ret megen fremgang. Så i nogle lande er uligheden stigende. På den anden side er der også dokumentation for, at antallet af absolut fattige, som lever for under halvanden dollar om dagen, har været faldende. Især i Kina, men også i Indien, bliver ganske mange løftet ud af fattigdom i kraft af en årrække med økonomisk vækst,« siger Peter Birch Sørensen.
Spørgsmål: Hvad skyldes denne vækst i velstanden?
»I vækstøkonomierne er den blandt andet drevet af, at man har haft mulighed for at indhente Vesten på teknologi og andet. De sparer meget op og investerer meget. De forbedrer infrastruktur og har en konkurrencefordel på grund af relativt lave lønninger. Masser af tung industriproduktion er flyttet ud til Kina eksempelvis. De er blevet bedre til selv at forske og udvikle. Store investeringer fra multinationale selskaber bringer deres knowhow og teknologi med sig. I de rigeste lande kommer væksten først og fremmest i form af innovation.«
Spørgsmål: I omegnen af en milliard mennesker i middelklassen bor i de hurtigst voksende økonomier. De efterspørger stadigt mere avancerede produkter. Kan den globale opvarmning bliver så truende, at det går ud over velstanden i verden?
»Helt klart. Kina er nu verdens største udleder af drivhusgasser og bidrager mest til stigningen i den globale opvarmning. Derudover har kineserne store lokale miljøproblemer med blandt andet luftforurening. De bliver ganske enkelt nødt til at blive mindre afhængige af fossile brændstoffer.«
Spørgsmål: Men er global opvarmning en mur for væksten, som nogle hævder?
»Hvis den globale opvarmning fortsætter, så vil klimaskaderne før eller siden sætte barrierer for væksten. Så hvis væksten skal fortsætte, skal vi frigøre os fra afhængigheden af fossile brændsler. Der er behov for, at vi ændrer vækstmønstret. En omstilling i produktion og forbrug kan blandt andet ske ved, at vi gør det dyrere at udlede drivhusgasser.«
Spørgsmål: Så fortsat økonomisk vækst er altså ikke nødvendigvis umulig?
»Det handler om, at vi skal have et andet vækstmønster. Selv hvis man forestillede sig, at væksten gik i stå, og alle fortsatte med at producere på samme måde som i dag, så ville der stadig være et stigende problem med global opvarmning. I dag er udledningerne af drivhusgasser langt over, hvad der er holdbart. Men det betyder ikke, at fortsat økonomisk vækst nødvendigvis er umulig. Miljøbelastningen afhænger af, hvad og hvordan der produceres. Den afhænger af, om vi kan omstille os til at udnytte nye og mindre miljøbelastende produktionsmetoder og til et andet forbrugsmønster.«
Spørgsmål: Men det kræver vel også en anden bevidsthed om den enorme udfordring?
»I takt med at velstanden øges, bliver man mere opmærksom på miljøproblemerne, og man er mere villig til at gøre noget ved dem. Så spørgsmålet er, om vi kan nå at lave omstillingen hurtigt nok til, at klodens miljø kan bære det. Men når folk bliver rigere, er der også en tendens i retning af, at de efterspørger flere serviceydelser, som er mindre miljøbelastende.«
Spørgsmål: Går det ikke under alle omstændigheder ud over de fattigste i verden?
»Jeg ser ikke nogen modsætning mellem at sætte ind over for fattigdom og at løse klimaproblemerne. Der er mange eksempler på, at man i ulande fælder meget regnskov og udpiner jorden på grund af ekstrem fattigdom. De har ikke råd til at benytte mere miljøvenlige produktionsmetoder. Men hvis de bliver løftet ud over det punkt, hvor hver dag er en kamp for overlevelse, vil det være lettere at indføre mere miljøvenlige produktionsmetoder,« siger den nyudnævnte klimavismand.
Spørgsmål: Men nogle af de fattigste lande har vel et moralsk krav på den samme velstandsstigning, som vi har oplevet?
»Der er klart en moralsk og fordelingspolitisk dimension i det her. Men klodens miljø kan ikke holde til, at alle lande i verden følger det samme vækstmønster som det, de nuværende rige lande historisk har fulgt. Så vi må finde på noget nyt, og de rige lande må hjælpe de fattige med de nødvendige omstillinger.«
Spørgsmål: Bliver verden bedre?
»Man kan sagtens finde en masse årsager til at være pessimist. Men man er nødt til at fastholde troen på, at det nytter at gøre noget. Heldigvis er der en stigende bevidsthed om klimaproblemet, hvilket blandt andet den nylige forståelse mellem præsident Obama og den kinesiske ledelse vidner om. Men omstillingen bliver et langt sejt træk, hvor vi må sætte vores lid til det gamle ordsprog, at nød lærer nøgen kvinde at spinde. I takt med det stigende behov må vi understøtte udviklingen af nye og mere miljøvenlige teknologier.«
