En såkaldt 3D printer kan være millioner af ufrugtbare kvinders største håb.
På Northwestern University i Illinois, USA, er det nemlig lykkedes forskerne ikke alene at printe nye kunstige æggestokke i en af disse 3D printere, men også at indoperere dem og få velskabte børn ud det.
Og selvom forsøget indtil nu kun er foretaget på mus, er det forskernes håb, at succesen kan overføres og gentages på mennesker.
»Det virkelige gennembrud her er, at vi har bygget en rigtig æggestokke-protese og vores mål på sigt er at være i stand til at genskabe fertiliteten hos unge kræftpatienter, der er blevet sterile som følge af deres kræftbehandling,« siger forskningschef Teresa Woodruff fra Northwestern University til engelske The Telegraph og fortsætter:
»At bruge bioteknologi i skabelsen af organ-strukturer der virker - og dermed genskabe et sundt væv for den person - er den hellige gral indenfor bioteknologi for regenerativ medicin (medicin der udnytter kroppens evne til at genskabe sig selv, red.). Vores håb er, at dette vil være fremtidens æggestok.«
Ifølge Pablo Pennisi, som forsker i stamcelle-teknologi på Aalborg Universitet, er forsøget intet mindre end banebrydende.
»Jeg synes, at det er helt fantastisk. Det her resultat er et gennembrud og åbner op for, at vi i fremtiden vil kunne skaffe organer til patienter, der har brug for nye organer som en hjerteklap, et hjerte, nyrer eller lunger,« siger Pablo Pennisi.
Hidtil har man - på forsøgsbasis - kun haft held med at fremstille menneskelige reservedele, som ikke kræver stor blodtilførsel.
»Man kan printe og transplantere meget simple ting som knoglevæv eller brusk, f.eks. et øre eller en næse. Jo mindre blodtilførsel et organ kræver, jo nemmere er det at lave og transplantere en 3D kopi.
En æggestok kræver derimod stor blodtilførsel. Og er det banebrydende, at forsøget har haft så succesfuldt et resultat,« siger Pablo Pennisi fra Aalborg Universitet.
Og hvordan laver man så en kunstig æggestok på en 3D printer?
I princippet fungerer en 3D printer ligesom en blækprinter. Men i modsætning til lagvis af blæk, der til sidst danner et ord eller et foto, lægger en 3D-bioprinter ifølge videnskab.dk lag på lag af en særlig bioblæk, der består af levende celler og bliver til sidst til en ny tre-dimensionel ‘reservedel’.
På Northwestern University har de brugt flydende gelatine fra nedbrudt collagen, som er et naturligt materiale, der findes i vores ledbånd, sener, muskler, knogler og hud og giver os struktur.
Æggestokkens ‘væg’ eller yderside blev fremstillet med en gitter-lignende porøs struktur, som gjorde det muligt for protesen at interagere med kroppens eget væv og dermed sætte gang i processen med producere æg.
Det er ikke kun kræftramte kvinder, som disse nye forsøg bringer håb til. I især den vestlige verden er barnløshed et stærkt stigende problem og herhjemme anslås det, at mindst 600 kvinder årligt har behov for donoræg, fordi deres æggestokke ikke fungerer optimalt.
Hidtil har hormonbehandling været alt, man har kunnet tilbyde mange af disse kvinder. Men i fremtiden kan en 3D printet æggestok måske være dét, der giver dem mulighed for at realisere drømmen om at stifte familie.
------------------------------------------------------
Print et hjerte
En printer, dét er noget med papir. Eller var. For teknologien i en såkaldt 3D printer kan langt mere end bare det.
Mest kendt er nok arkitekters brug af 3D printere. Ved hjælp af en sådan kan de nemlig vise tre-dimensionelle modeller af kommende projekter.
Men videnskaben har forlængst taget teknologien til sig og udviklet såkaldte 3D bioprintere med henblik på at ‘printe’ nye menneskelige organer.
Tilbage i 2009 var Aalborg Universitet et af de første steder i landet, hvor man begyndte at arbejde med at koble 3D printere sammen med stamcelleforskning.
Pablo Pennisi fra Aalborg Universitet erkender dog, at der stadig er lang vej igen, før forskerne vil stå med noget så komplekst som et printet hjerte i hånden.
»Men på sigt vil det være en fantastisk løsning på mange af de problemer, vi har i dag med patienter, som har en sygdom, der gør, at de brug for nye organer.
I dag er det kun muligt med en donor, og der meget besværligt, for der er ikke så mange organer tilgængelige, og ventelisterne er lange. Samtidig er der problemet med kompatibilitet, altså at donor og modtager passer sammen, og uvisheden om, hvorvidt det fremmede organ afstødes.
Alle disse problemer vil man kunne glemme helt den dag, hvor det er muligt at printe større og komplekse organer ud. Og det vil være helt fantastisk,« forklarer Pablo Pennisi.
