Den amerikanske pornostjerne Aurora Snow tjente hundredetusinder af dollars mellem 2000-2011 på at dyrke sex foran kameraet.

Efter hun trak sig tilbage fra branchen, fik hun endelig spurgt sin far, hvordan han egentlig havde det med, at hans datter var en af klodens mest berømte pornostjerner.

Svaret overraskede hende. Efter de to havde talt i telefon i næsten en time, så fik hun endelig fundet modet til at spørge.

»Jeg var stolt,« sagde hendes far efter kort pause. Det skriver Aurora Snow selv i en klumme på The Daily Beast

Svaret blæste Aurora Snow bagover. Hun forklarer, at hun er glad for, at hendes far ikke slog hånden af hende trods hendes valg af karriere. Men det var alligevel med blandede følelser, at hendes far ligefrem var stolt af hende. For som hun spørger 'hvilken far er okay med, at datteren lever af at have sex foran kameraet?'

»Men hvorfor, hvorfor var du stolt af mig på grund af det?« spurgte hun så i telefonen.

Faren svarede:

»Hvorfor? Fordi det er dit liv, og du kan leve det som du selv vil,« sagde han.

Han forklarerede desuden, at når venner og bekendte spurgte ham, om hvordan han havde det med, at datteren var pornostjerne, så svarede han, at hvis de kunne tjene tusindvis af dollars på at dyrke sex, ville de så ikke gøre det?

»Så holdt de som regel kæft,« uddybede pornostjernens far.

Aurora Snows klumme er mest af alt en lang udskrift af den samtale, som hun har med sin far. Hun så ikke meget til sin far i sin barndom og var ofte overladt til sig selv. Men i dag er forholdet stadig intakt mellem hende og hendes far.

»Jeg er så glad for at kalde dig min datter. Ingen har nogensinde sagt, at jeg er stolt af at min datter tjente penge på at have sex, men... jeg er stolt af dig, fordi du lever det liv, som du ønsker. Det kræver mod at gøre det. Du ejer dit eget liv,« sagde Aurora Snows far.

Efter Aurora Snow lagde pornoen på hylden, er hun blevet freelancejournalist. Hun skriver blandt andet klummer på The Daily Beast og har ofte interviewet andre pornostjerner.

I 2013 blev Aurora Snow kendt verden over for andet end porno, da hun skrev et langt personligt brev til sin ufødte søn.

Her forklarede hun baggrunden for, hvordan hun kom ind i pornobranchen, og hvordan hun inderligt håbede på, at sønnen kunne afholde sig fra at klikke på links til sin mors pornofilm.

Til sidst mundede brevet ud i et råd til sin søn, om altid at se langt frem i sit liv og spørge sig selv 'kan jeg leve med det her?' inden han tog en forhastet beslutning.